Aktiviteter på plejehjem

En god kontakt til plejehjemsledelsen kan være med til at sikre kvaliteten af aktiviteter på plejehjemmene og lette kontakten til beboerne. Det er vigtigt at få et i møde i stand, hvor man afstemmer forventninger og laver aftaler om, hvordan og i hvilket omfang kirken kan være til stede på plejehjemmet. Sådanne møder skal helst finde sted jævnligt, så man kan tale om eventuelle udfordringer/ønsker.

I praksis er det oftest en aktivitetsmedarbejder eller en anden person, som præsten samarbejder med om planlægning af gudstjenester og eventuelle andre aktiviteter på plejehjemmet. Det er kontaktpersonen, der står for kommunikation til beboere og personale og derved sørger for, at alle får besked om gudstjenester og aktiviteter. 

Aktivitetsmedarbejderen/kontaktpersonen og præsten kan sparre med hinanden og finde gensidig inspiration til at nye initiativer.

I menighedsrådet kan man tage en drøftelse af, hvordan der kan afsættes ressourcer og gives midler til aktiviter på plejehjemmene. 

Fem-seks beboere, en fra personalegruppen og præsten deltager. Formålet er at skabe nyt fællesskab, livsvidner, skabe sammenhold, fastholde identitet, skabe livsglæde og værdighed.

Emnerne for erindringssamtalerne kan være

• kirkeåret: høst, advent, jul, påske, pinse
• livets højtider: fødsel, dåb, bryllup, død, begravelse
• skoletid, studenterfest
• arbejdslivet (mænd og kvinder)
• erindringer fra anden verdenskrig

Forberedelse
Mange plejehjem har et erindringsrum med forskellige effekter. Find billeder, dåbs- og brudekjoler, jakkesæt, gamle Bibler og salmebøger, lys/symboler, tidstypiske ting: blå emalje, værktøj, sysager - gerne deltagernes egne ting, finde salmer og musik.

Forløb
Fast struktur over et udvalgt emne: salme, samtale, lytte til livshistorier - fragmenter, Fadervor, velsignelse, salme.  

Sognepræst Julie Finne Bjørklund Rebel har arbejdet med eksistenssamtaler på plejehjemmet. Læs om hendes erfaringer her: Eksistenssamtaler på plejehjemmet (pdf).

Præsten kan planlægge erindringsmøder fx i samarbejde med en musikterapeut, som nogle kommuner har ansat. Møderne kan holdes hen over et år og tematisere årstider og højtider. 

Forberedelse
Aftal tid og sted og sørg for, at de relevante parter får besked.

Der er ingen tilmelding til møderne, og alle - også pårørende og andre ældre med tilknytning til plejehjemmet - er velkomne.

Man sidder i en rundkreds omkring dagens ”hemmelige kuffert”.

Programmet
Gamle, kendte sange og salmer
En lille historie, der knytter sig til temaet (det kan være H.C. Andersen, Astrid Lindgren eller en bibelhistorie)
Eventuelt en solo ved musikterapeuten
Noget at smage på (påskeæg, jordbær, vaniljekranse)
En fælles samtale, som det, der er i kufferten, lægger op til. Det kan fx være en konfirmationskjole og en slidt salmebog (forår) – eller en rødternet dug og en gammeldags madkasse, som indeholder små rugbrødsmadder (sommer).

Det er almindeligvis en virkelig god oplevelse for alle parter, når man arrangerer generationsmøder for beboerne på plejehjemmet: Det kan være babysalmesang på plejehjemmet et par gange i løbet af sæsonen, det kan være konfirmander, der kommer på besøg og får en snak med udvalgte beboere, det kan være minikonfirmander, der kommer og optræder, det kan være en skoleklasse, der kommer med gækkebreve eller kirkens børnekor, der kommer og synger. Alt hvad der har med sang og musik at gøre er noget som skaber erindringer og glæde hos de fleste - ikke mindst hos mennesker med demensdiagnoser. 

• Babysalmesang 
  Lav en aftale med plejehjemmet om tidspunkt og lokale - og om at personalet hjælper de beboere på plads, der ønsker at deltage.
  Aftal med forældrene, at de, i stedet for at møde i kirken, mødes på plejehjemmet med deres børn.
  Beboerne sidder i en halv rundkreds i lokalet, forældrene med babyer sidder i den anden halve rundkreds. Man kan ofte låne yogamåtter til de små i plejehjemmets træningslokale.
  Babysalmesangen gennemføres som sædvanligt. Beboerne opfordres til at synge med på de salmer og sange, der indgår i forløbet.
  Er der mulighed for det, kan det være en god ide med fælles kaffe bagefter.
   
• Konfirmander på besøg 
  Aftal med plejehjemmet, hvornår konfirmanderne må komme på besøg. Personalet har i forvejen spurgt beboerne, hvem der kunne tænke sig at få besøg af et par unge mennesker.
  Lad konfirmanderne komme med en blomst, og følg dem ind på beboerens stue. Personalet vil ofte være behjælpelige. 
  Aftal, hvad samtalen skal tage udgangspunkt i (fx beboerens egen konfirmation, men ofte kommer samtalen til at dreje sig om meget andet.
  Aftal en sluttid for besøget.
  Hvis det er muligt, er en opsamling af besøgets indhold og konfirmandernes erfaringer med besøget en god måde at slutte af med.
   
• Kirkens børnekor på besøg
  Aftal et tidspunkt og om samling af beboerne med plejehjemmet.
  Børnekoret indøver salmer og sange, og de instrueres lidt i, hvordan beboere på et plejehjem kan reagere og at samtale fx gerne må foregå i et langsomt tempo.
  Beboerne kan huske de mest kendte salmer og måske også børnesange fra deres egen barndom. 
   
• Minikonfirmander på besøg
  Aftal tid og sted med plejehjemmet og aftal at personalet sørger for, at beboerne er på plads.
  Hvis minikonfirmanderne i løbet af deres forløb har indøvet en dramatisering af en bibeltekst og nogle salmer/ sange, kan de vise beboerne det. 
  Spørg, om plejehjemmet eventuelt giver kiks og saftevand til en lille hyggestund bagefter.

Fællessang på plejehjemmet handler ikke kun om sang sammen med beboerne. Man kan invitere andre fra sognet med, hvis forholdene tillader det. Man kan vælge at synge fra sangbøger (Sangen har vinger, Højskolesangbogen, De grå synger) og fra salmebogen, eller det kan være mere praktisk at fremstille sanghæfter med dagens udvalgte sange/ salmer.

Sangtimen planlægges sammen organisten og kirkesangeren, der også medvirker. 

Menighedsrådet kan fx en gang imellem betale for en solist, som ekstra ledsagelse til sangen og til et ekstra indslag eller to ind imellem. Det kan fx være trompet, tværfløjte, harmonika eller violin. 

En gruppe lokale, sangglade frivillige synger 'gårdsange' og salmer udendørs med plejehjemsbeboerne i sommerhalvåret fx hver anden uge - ca. tre kvarter sidst på eftermiddagen. 

Organisering
En af kirkens ansatte eller frivillige leder og koordiner. Det er vigtigt, at vedkommende har en tydelig og god forsanger-stemme, kan stå for arrangementet i praksis og også knytte lidt kommentarer til sangene. 

Leder/koordinator tager kontakt med en-to frivillige musikere (harmonika/guitar), som vil bruge et par timer hver anden uge på aktiviteten. Plejehjemmet kontaktes for at høre, om der er interesse – og for at lave aftaler.

Forslag til repertoire
Det kan være Katinka, Katinka, Himmelhunden, Åh disse minder, Jeg ved en lærkerede, Hør den lille stær, Nu titte til hinanden, Du er min øjesten, Til himlene rækker, Altid frejdig, Amazing Grace. Det giver mening at blande 'gak og løjer' med håb. 
  
Praktisk
Saml frivillige, som vil være med - spørg vidt og bredt - og fortæl, at smilet er vigtigere end sangstemmen. 'Det handler ikke om, hvordan det lyder – men om, hvordan det føles'.   

Arranger en samling for de frivillige sangere og musikken, lav sammen med musiker et udspil til repertoire, og lav sangmapper på forhånd til sangerne, øv sangene igennem. 

Få datoer i kalenderen som aftalt på forhånd med plejehjemmet.  
Bekræft aftaler med sangere og musikere dagen før. 

Sangere og musikere kan mødes en time før ved kirken, drikke kaffe, snakke, øve en enkelt sang eller to. Der kan bedes en kort bøn eller Fadervor, inden der køres til plejehjemmet. 

Af sognepræst og gerontopædagogisk konsulent, Bodil Olesen, Helsingør Stift, sognepræst Hans Boas, Aarhus Stift og sognepræst Lisbeth Mannerup Nielsen, Lolland-Falsters Stift