Ofte stillede spørgsmål

Sognerapporten er et redskab til menighedsrådets arbejde. Rapporten indeholder tal for sognets befolkning, samt tal for brug af folkekirkens ritualer. Rapporten kan f.eks. bruges til at finde svar på hvor mange medlemmer af folkekirken bor der i jeres sogn? Og hvilken alder har de? Tal om sognet kan være et fælles baggrundsmateriale for menighedsråd, præster og medarbejdere, når I skal drøfte den daglige drift, udvikling og prioritering af opgaver i sognet.

Hvis jeres menighedsråd ønsker at få indholdet af sognerapporten gennemgået f.eks. på en temaaften eller visionsdag i sognet, henviser vi til Kirkefondet (www.kirkefondet.dk), Landsforeningen af menighedsråd (www.menighedsraad.dk) eller øvrige kirkekonsulenter (f.eks. fra www.kirkekonsulenter.dk).

Det er ikke muligt at få sendt en trykt udgave af rapporten. Men når du downloader sognerapporten, er det en PDF-fil, som du selv kan printe.

Ja. Rapporterne er tilgængelige for alle og må frit deles med alle.

Rapporten bliver opdateret årligt, når Danmarks Statistik har offentliggjort det seneste års tal.

Det er desværre ikke muligt at tilpasse den enkelte sognerapport til særlige, lokale forhold. Sognerapporterne udarbejdes gennem en skabelon, der passer til alle landets sogne. Tallene hentes ind fra Danmarks Statistik, og herfra genereres en standardiseret rapport for hvert enkelt sogn. Det er derfor ikke muligt at medtage oplysninger fra andre platforme som fx provstihjemmesider, og det er heller ikke muligt at tilføje fx noter i de enkelte rapporter, da alle rapporter produceres i én arbejdsgang.

Sognerapporterne giver et hurtigt overblik over statistikken for de enkelte sogne, som så skal suppleres med menighedsrådsmedlemmers, præsters, medarbejderes m.fl. kendskab til lokale forhold, når tallene i rapporten fx skal drøftes i menighedsrådet.

Vi modtager gerne forslag til forbedringer på vores mail folkekirkenital@km.dk.

Tallene er hentet fra Danmarks Statistiks statistikbank og bearbejdet af Folkekirken i tal. Ønsker man en gennemgang af, hvordan statistikkerne er lavet, se vores vejledning til faglig korrekt kirkestatistik ved at downloade den herfra.

Procent angiver andele. F.eks. angiver medlemsprocenten, hvor stor en andel af befolkningen der er medlemmer af folkekirken.

Procentpoint bruges, når man sammenligner forskellige procentsatser. F.eks. når vi sammenligner medlemsprocenten for 2024 med medlemsprocenten for 2023. Hvis medlemsprocenten var 72,1 % i 2023 og 71,4 % i 2024 er medlemsprocenten faldet med 0,7 procentpoint i perioden. 

Medlemsprocenten måler, hvor stor en andel af befolkningen, som er medlem af folkekirken. Statistikken udregnes ved at dividere antallet af medlemmer af folkekirken med, hvor mange indbyggere, der er i alt. Skrevet op som et regnestykke, ser det således ud: (medlemmer af folkekirken / den totale befolkning) * 100 = medlemsprocenten.

Hvis befolkningstallet primært stiger, fordi der kommer flere personer til, der ikke er medlem af folkekirken (f.eks. indvandrere eller børn, der ikke bliver døbt), kan medlemsprocenten godt falde, selvom befolkningstallet stiger. Hvis der f.eks. i 2023 er 1.000 indbyggere i sognet, hvoraf 800 er medlemmer af folkekirken, er medlemsprocenten 80 %. Hvis der efterfølgende bliver født 100 børn, der ikke bliver døbt, og der flytter 100 personer til, der ikke er medlem af folkekirken, er indbyggertallet 1200, men antallet af medlemmer er stadig 800. Derfor bliver medlemsprocenten 67 %.

Befolkningsudviklingen angiver den samlede udvikling i antallet af indbyggere. Den samlede udvikling dækker over en række forskellige bevægelser:

- Fødselsoverskud – hvor mange der bliver født minus, hvor mange der dør i sognet. Hvis tallet er negativt, er det, fordi der dør flere end der bliver født.

- Nettoindvandrede – Antal personer, der flytter til sognet fra udlandet, minus antal personer, der flytter fra sognet til udlandet. Hvis tallet er negativt, er der flere, der emigrerer til udlandet, end der indvandrer til sognet.

- Nettotilflyttede – Antal personer, der flytter til sognet, minus antal personer, der flytter fra sognet. Det er vigtigt at bemærke, at man her flytter mellem sognet og andre steder i Danmark. Hvis man flytter fra udlandet til sognet, tæller man med under nettoindvandringen. Hvis tallet er negativt, er det, fordi flere personer flytter væk fra sognet til andre dele af landet, end der er personer, der flytter til sognet fra andre dele af landet. 

Personers herkomst deles ind i 3 grupper: dansk herkomst, indvandrere og efterkommere. I dette afsnit har vi slået efterkommere og indvandrere sammen.

- Personer med dansk oprindelse har mindst én forælder, som er dansk statsborger, og som er født i Danmark.

- Indvandrere er født i udlandet, og ingen af forældrene er danske statsborgere født i Danmark. Hvis der ikke findes oplysninger om nogen af forældrene, og personen er født i udlandet, opfattes den pågældende som indvandrer.

- Efterkommere er født i Danmark, men ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Når en eller begge forældre, der er født i Danmark, opnår dansk statsborgerskab, vil deres børn ikke blive klassificeret som efterkommere, men som personer med dansk oprindelse.

Der er inddelt i vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Vestlige indvandrere kommer fra Norden, EU-lande samt Andorra, Liechtenstein, Monaco, San Marino, Schweiz, Vatikanstaten, Canada, USA, Australien og New Zealand. Indvandrere fra alle andre lande betragtes som ikke-vestlige. 

Barnedåbsprocenten er, hvad man normalt kalder dåbsprocenten. Den er et mål for, hvor mange spædbørn fra en årgang, der er døbt, og dermed er blevet medlemmer af folkekirken i løbet af deres første leveår. Barnedåbsprocenten kan kun beregnes med en vis forsinkelse, fordi den tidligst kan måles, når alle fødte i en årgang er fyldt 1 år. Dvs. at barnedåbsprocenten for 2018 tidligst kan måles 1. januar 2020, hvor også børn der er født 31. december 2018 har rundet 1 år. Man finder derfor barnedåbsprocenten for et givent år ved at udregne medlemsprocenten blandt 1-årige (alle børn mellem 12 og 23 måneder) 1. januar to år senere. Udregningen ser derfor ud som følger: (1-årige medlemmer af folkekirken / totale antal 1-årige) * 100 = barnedåbsprocenten to år forinden.

På sogneniveau har vi ikke tal for de enkelte årgange. Vi kender kun antallet af indbyggere og medlemmer, der er 0-4 år, og ikke hvor mange af dem der er specifikt 1 år. Derfor kan vi ikke udregne en præcis barnedåbsprocent. I stedet udregner vi en barnedåbstendens. Denne viser, hvor mange af dem, der er 0-4 år i år, der er blevet døbt. 

Danmarks Statistik offentliggør i øjeblikket kun tal for kirkelige bisættelser og begravelser blandt sognets afdøde. Altså tal for, hvordan bliver sognets indbyggere begravet. Der findes imidlertid ikke nogen opgørelse over, fra hvilken kirke sognets døde bliver begravet. Det betyder, at der heller ikke findes nogen central opgørelse over, hvor mange kirkelige begravelser der bliver foretaget i det enkelte sogns kirker. Tal for ’kirkelige begravelser blandt sognets døde’ og tal for ’kirkelige begravelser i sognet’ kan afvige meget fra hinanden, da det ikke er alle, der bliver begravet i det sogn, de bor i, når de dør. F.eks. kan der ligge et plejehjem i et sogn, hvor beboerne ved deres død bliver begravet i de sogne, de har boet i tidligere.