Lars Sandbeck er ny lektor i almen teologi og kirkelig voksenpædagogik
Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter har fra 1. marts ansat Lars Sandbeck som lektor i almen teologi og kirkelig voksenpædagogik i en 6-årig åremålsstilling.
Tekst: FUV. Foto: Leif Tuxen/Scanpix
Lars Sandbeck har skrevet mange teologiske bøger, ofte om aktuelle teologiske problemstillinger, og han er en velkendt stemme i den hjemlige teologiske debat. Han er en dygtig formidler og underviser, der i sit virke har udvist stort sans for og engagement i de udfordringer, kirke og kristendom står over for i dag.
Sandbeck har i sit forfatterskab og sin undervisning udvist en særlig evne for og interesse i at udlægge og diskutere kristendommens gudsbillede og menneskesyn i forhold til samtidens sekulære anskuelser.
Sandbeck har været involveret i flere voksenpædagogiske projekter, med fokus på formidling af kristendom i spændingsfeltet mellem tradition og samtid.
Lars Sandbeck er ph.d. fra Københavns Universitet, har indgået i flere post.doc.-forløb, og har været konstitueret redaktør af Dansk Kirketidende.