Fortsæt til hovedindholdet
Nyheder
Nyheder

Nye udgivelser om præstemangel

”Ingen egnede ansøgere”, som er første delprojekt i projekt Præstemangel – Analyse af udfordringer og muligheder, og Supplement til Præster i folkekirken – tal og tendenser 2024 er netop færdiggjort. De to udgivelser belyser præstemangelsproblematikken henholdsvis gennem interviews med menighedsrådsmedlemmer og gennem tal.

Antal ansøgere til teologi og antal attesterede fra Pastoralseminarieuddannelsen

I Supplement til Præster i folkekirken – tal og tendenser 2024 finder man tal for ansøgere og optag på teologiske bacheloruddannelser, optag på Pastoralseminarieuddannelsen og genopslag af præstestillinger.

Tallene for ansøgere og optag på teologiske bacheloruddannelser og optag på Pastoralseminarieuddannelsen viser:

  • Antallet af ansøgere til teologi er steget lidt fra sidste år, men ligger fortsat lidt under gennemsnittet for perioden 2009-2023.
  • Antallet af ansøgere med teologi som førsteprioritet følger samme udvikling som det totale antal ansøgere. Det er interessant at bemærke, at i år udgør antallet af førsteprioritetsansøgere en større del af det totale antal ansøgere.
  • Antallet af studerende på Pastoralseminarieuddannelsen, ser ud til at blive markant højere i 2024 end i de foregående år.

En stigning i antallet af genopslag af præstestillinger

Der var en stigning i antallet af stillingsopslag af præsteembeder i 2022 og 2023. Der har generelt været flere jobopslag efter coronaperioden i samfundet, og de mange opslag for præsteembeder er formentligt en del af denne tendens. I samme periode ses en større andel genopslag af præstestillinger end de foregående år.

I 2022 var der en stigning i antal stillingsopslag, som kan have medført, at flere præster i embede valgte at skifte job i 2022, og at der dermed var færre, der var klar til at skifte embede i 2023. Samtidig var der færre som fik attest fra Pastoralseminarieuddannelsen i 2023 end foregående år. Det kan være en forklaring på stigningen i antal genopslag af præstestillinger. Forklaringen understøttes af, at årsagerne til genopslag i stigende grad var, at der ikke var nogen ansøgere. Men er ligeledes vigtigt at være opmærksom på, at nogle få stillinger, som er ude i flere genopslag, kan give et forholdsvis stort udslag, da tallene ikke er så store. 

Hvad kendetegner egnethed til en præstestilling ifølge menighedsrådene?

En af de primære årsager til, at præstestillinger bliver genopslået er, at menighedsrådene ikke finder ansøgerne egnet til stillingen. Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter er gået i dybden med, hvorfor det er tilfældet.

Rapporten ”Ingen egnede ansøgere” undersøger rekruttering af præster i forbindelse med genopslag set fra menighedsrådenes perspektiv. Delprojektet undersøger menighedsråds forventninger til og vurderinger af ansøgeres egnethed i forbindelse med genopslag af præstestillinger, hvor menighedsrådene har vurderet, at der ikke var nogen egnede ansøgere. Som Supplement til Præster i folkekirken – tal og tendenser 2024 viser, har antallet af genopslåede præstestillinger været stigende de sidste par år, og generelt er den hyppigste årsag til genopslag, at der ikke er mange ansøgere og de ansøgere, der er, oplever menighedsrådene ikke er egnede til at være præst for menigheden. Delprojektet undersøger gennem interviews med menighedsrådsmedlemmer, hvilke årsager, der ligger til grund, når der er ansøgere til en stilling, men ingen af disse vurderes egnede til stillingen.

Der er fem temaer, som de interviewede menighedsrådsmedlemmer finder essentielle, når der skal findes en ny præst:

·       Overensstemmelse med sognets kultur og værdier. Kandidaten skal vise indlevelse i sognets kultur og værdier og have lyst til at bakke op om disse.

·       Forståelig formidling af kristendom. Kandidaten skal kunne formidle de kristne budskaber, så de er forståelige for alle uanset alder og kendskab til Bibelen.

·       Rummelig teologi. En rummelig teologi viser sig for mange af de interviewede ved, at kandidaten vil vie to af samme køn.

·       Orientering mod samarbejde. Kandidaten skal kunne samarbejde med menighedsråd, præstekolleger, kirkefunktionærer og aktører i det omgivne samfund.

·       Sociale kompetencer. Kandidaten skal kunne tale med alle og vise interesse for alle sognebørn. Derudover skal der være god kemi mellem kandidaten og menighedsrådet.

 

Når menighedsrådene skal vurdere, om ansøgerne er egnede til den opslåede præstestilling, handler det især om personlige dimensioner, der er med til at vise menighedsrådene, at der vil være tale om et godt personligt match mellem menighedsråd og præst. Fundene viser desuden, at menighedsrådene er trygge ved præsternes uddannelsesbaggrund – uanset hvordan de har fået deres attest, hvorfor manglende egnethed ikke handler om formelle kvalifikationer.

Undersøgelsen viser, at det er vigtigt for menighedsrådene at finde det helt rigtige match mellem menighed og præst, og at de lægger et stort stykke arbejde heri, hvorfor de også kan ende med flere genopslag.