Ny rapport: Målrettet rekruttering kan få teologiske kandidater ind i præstegerningen

Rapporten undersøger årsagerne til, at færdiguddannede teologiske kandidater ikke i dag har fået embede i folkekirken – og hvilke tiltag der kunne få dem til det. Rapporten bygger på interviews med kandidater, som har gennemført pastoralseminarieuddannelsen, men som ikke er blevet præster i folkekirken. Undersøgelsen afdækker en række faktorer, der har haft betydning for, at de ikke har embede i folkekirken.

Hvad får potentielle præster til at vælge embedet fra?

• Geografiske og familiemæssige forhold: Nogle har geografiske eller familiemæssige forpligtelser, der gør det svært at tage en præstestilling, især i udkantsområderne
• Ledelsesstruktur og arbejdsmiljø: Folkekirkens ledelsesstruktur opfattes som uklar, og der er frygt for, at det kan føre til dårligt arbejdsmiljø og mindre arbejdsglæde.
• Arbejdsvilkår: Præstens arbejdstider og manglende afgrænsning mellem arbejdstid og fritid er også en af de barrierer, der afholder nogle fra at søge præsteembede.
• Fleksibilitet og jobstruktur: Ønsket om mere fleksibilitet, eksempelvis muligheden for at kombinere præstegerningen med et andet job, opleves som vanskelig at få opfyldt i folkekirken.

Det er vigtigt at understrege, at ovenstående faktorer er udtryk for de interviewedes opfattelse af arbejdet som præst og folkekirken som arbejdsplads.

Folkekirken kan tiltrække potentielle præster til præsteembedet

Det kan være svært at lave et karriereskift, når man allerede har et andet arbejde. Men selvom flere af interviewede i undersøgelsen ikke er klar til at blive præster lige nu, peger rapporten på nogle faktorer, der kan få de potentielle præster til at søge embede:

• Rekruttering og målrettet kommunikation: Folkekirken kan målrette sin kommunikation og rekruttering mod kandidater, der tidligere har afsluttet pastoralseminarieuddannelsen, og tilbyde dem hjælp til genopfriskning af præstegerningen.
• Specialiserede stillingstyper: Der er et ønske om stillinger med mere specialiserede opgaver og muligheden for at arbejde mere i teams, for eksempel gennem samarbejde med flere kolleger.
• Flere stillinger uden bolig: At tilbyde stillinger uden bolig kan gøre det lettere at søge embede for dem, der har etableret sig med bolig og familie.

Birgitte Stoklund Larsen, formand for styregruppen bag projektet og rektor for FUV, siger om rapportens fund: ”Undersøgelsen ”Når embedet ikke tiltrækker” viser, at der er et potentiale for at rekruttere nogle af de teologiske kandidater, der i første omgang ikke har fået ansættelse i folkekirken. Der er faktisk noget, folkekirken kan gøre for at tiltrække dem. Det handler bl.a. om ansættelsesproces, om forskellige typer af embeder og om kommunikation.”

Om rapporten

Rapporten ”Når embedet ikke tiltrækker” giver et indblik i, hvorfor nogle, der har færdiggjort pastoralseminarieuddannelsen, vælger at gå andre veje og hvilke tiltag, der kan få dem ind i præsteembeddet.

Delprojekt I af Præstemangel – Analyse af udfordringer og muligheder blev udgivet tidligere, og rapporten for delprojekt III forventes at være færdig i første kvartal af 2025. Tredje delrapport undersøger årsager til, at præster forlader et embede i utide.

For yderligere information og rapporten Når embedet ikke tiltrækker, besøg [Præster i folkekirken - FUV].

Læs den fulde rapport her: 'Præstemangel - Når embedet ikke tiltrækker - delrapport 2'

Læs også de studerende på pastoralseminaruddannelsens oplevelse af præsteervhervet: 'Præstemangel - Studerende på pastoralseminaruddannelsen om præsteerhvervet - Supplement