Foto: Sille Arendt
Pårørendegrupper fungerer, mens den demensramte lever, men der er også brug for støtte, efter de har mistet deres ægtefælle.
Tilbud om sorggruppe er godt, men en sorggruppe bestående udelukkende af pårørende til demensramte har stor betydning for den pårørende, da de har været igennem det samme.
Det, der er kendetegnet for én, der er pårørende til en demensramt, er, at de lever med sorgen hver dag. De venter ikke på, at deres ægtefælle eller forældre skal dø, men lever med at miste lidt af dem hver dag - for så at miste igen, når deres ægtefælle dør. Det kan kaldes den dobbelte sorg eller ventesorgen.
Derfor er deres sorg anderledes end for én, der har mistet til langvarig sygdom eller oplevet pludselig død.
En sorggruppe til dem, der har mistet til demens, kan derfor være et trygt sted at komme. Og måske kender deltagerne allerede hinanden, hvis de har været i en pårørendegruppe sammen.
Se eksempel på postkort med omtale af pårørende- og sorggruppe her: Postkort (pdf).
Af Lillian Jordan Nielsen, sognepræst og gerontopædagogisk konsulent, Roskilde Stift.
