Evnen til at sanse er i høj grad bibeholdt hos den demensramte, og det er derfor væsentligt at imødekomme behovet for at få sanserne stimuleret. En bredspektret sansestimulering inkluderer flest mulige af de demensramte i det gudstjenstlige samvær, eftersom de forskellige sansestimuli i varierende grad vil appellere til deltagerne.
Det kan blandt andet ske ved fællessang, musiklytning, taktile erfaringer eller kropslig aktivering. En sanselig opmærksomhed i kommunikationen med demensramte giver mulighed for at basere forståelsen på mere end det talte sprog. Sæbebobler, blomster, sten eller frugt kan give den demensramte en sansestimulering ved at se, dufte, mærke eller smage.
Brug af rekvisitter og instrumenter
For at tydeliggøre en salmes indhold kan man anvende et symbol – eksempelvis et (skum)hjerte eller (træ)kors, som stimulerer følesansen – eller en kropslig aktivitet, der markerer salmemelodiens puls. Afholderen, som igangsætter de forskellige aktiviteter, har ansvaret for en tydelig udførelse: Vedkommende skal synge tydeligt for, uddele og indsamle rekvisitter og instrumenter samt tydeligt demonstrere brugen af dem.
Fordi demensramtes pulsfornemmelse ofte stadig er stærk, giver det mening at lade deltagerne akkompagnere salmen med rytmiske bevægelser (tramp/klap eller vuggende bevægelser i puls). Alternativt kan de spille på let betjente rytmeinstrumenter. Derved kan der skabes en nonverbal dialog, som inddrager den enkelte i et musikalsk samvær. Enkelte demensramte kan udvise manglende interesse eller ligefrem afvise at spille på instrumenterne, ligesom en svigtende koordinationsevne kan gøre det vanskeligt for nogle af deltagerne. De fleste bevæger sig eller spiller dog meget gerne med og udviser interesse og koncentration og interesse.
Nogle deltagere vil spontant imitere, mens andre har brug for hjælp. Eksempelvis kan den demensramte blive hjulpet af en spejling, ved at afholderen sætter sig på hug foran den, der skal hjælpes til at efterligne handlingen. Alternativt kan afholderen guide den demensramte ved at føre hans eller hendes hånd og rekvisit/instrument i den anviste puls eller bevægelse.
Anvendelse af rytmeinstrumenter (eksempelvis tromme og bjældestik) kan tilrettelægges på den måde, at afholderen spiller på instrumentet samtidig med, at alle først synger salmeverset – altså en non-verbal, kropslig instruktion. Dernæst synges salmeverset igen, denne gang ledsaget af den eller de demensramtes spil på instrumentet.
Fagter til salmer
Sognepræst Hans Boas, Aarhus Stift, og sogne- og demenspræst Mette Christoffersen Gautier, Viborg Stift, viser, hvordan der kan laves fagter til salmerne.
Bemærk, at alle cookies på hjemmesiden skal accepteres for at få adgang til at se idékatalogets videoer, der er publiceret på YouTube.
Af sognepræst Anne Bundgaard Hansen, Aalborg Stift, organist og korleder Christine Toft Kristensen, Ribe Stift og sognepræst Lene Kjær Andersen, Fyens Stift.
