Sanser og reminiscens

Gudstjenesten er fyldt af sansestimuli og vækker reminiscens hos deltageren. Sanserne er er den direkte vej til kontakten med den demensramte på gudstjenesterne.

Derfor skal vi have særligt fokus på at stimulere sanserne, så vi er bevidste om enten at vække eller berolige den demensramte. Igennem sanserne kan vi vække hukommelsen og hjælpe til en erfaring af meningsfyldte oplevelser i kirkerummet.

Målet med de særlige gudstjenestelige aktiviteter for demensramte er at skabe nærværende øjeblikke og forkynde evangeliet på en passende måde til demensramte mennesker. Mennesker er både krop, sjæl og ånd.

Igennem sanserne kommunikerer vi til hele mennesket.

Introduktion ved sognepræst Anne Bundgaard Hansen, Aalborg Stift

Bemærk, at alle cookies på hjemmesiden skal accepteres for at få adgang til at se videoen, der er publiceret på YouTube.

Et demensramt menneske erfarer omverdenen på en anden måde.

Kognitivt er man udfordret på mange forskellige måder alt afhængig af hvilken demenssygdom, man er ramt af. De nedsatte kognitive funktioner giver sig udtryk i fx nedsat hukommelse og vanskeligheder med at tolke sanseindtryk adækvat. 

Gudstjenestens elementer kan vække reminiscens hos den demensramte. Reminiscens betyder, at bestemte ting, sansestimuli eller gammelkendte omgivelser fremkalder minder.

I gudstjenesten kan vi vælge at være meget bevidste om at stimulere sanserne og bruge vores kropssprog, så vi derigennem vækker reminiscens hos den demensramte.

Det kræver af os, der står for gudstjenesten, at vi gentænker liturgien og agerer anderledes end vanligt i en gudstjeneste. Vi må primært tænke i enkelhed, nærvær, give tid og bruge et tydeligt kropssprog.

Her følger en kort oversigt over sanserne og eksempler på, hvordan sanserne kan stimuleres under gudstjenesten, og der gøres kort rede for kropssprogets betydningen med et eksempler på, hvordan det kan bruges bevidst.

I de forskellige liturgioversigter her på siden er der mange konkrete forslag til stimulering og idéer til redskaber og materialer. Se liturgierne her: Liturgier. 

Følesans - den taktile sans
Følesansen påvirkes gennem berøring eller ved at røre noget. Fx ved at tage lidt olie og tegne et kors på håndryggen eller give et lille trækors i hånden at holde ved.

Synssans - den visuelle sans
Farver, lys, ting, vi viser frem, pynten i kirken. Alt sammen påvirker synssansen og kan med fordel bruges i forkyndelsen for at understrege gudstjenestens tema.

Øjenkontakt kan bruges bevidst til kontakt. Hvis den demensramte er rolig, kan øjenkontakt bruges til at skabe nærvær. Er den demensramte urolig, så tag forsigtig øjenkontakt, og giv tid.

Høresans - den auditive sans
Gudstjenestens mange forskellige musik- og lydindtryk er en hovedvej i adgangen til at genskabe kontakt og oplive hukommelsen og til at vække og berolige den demensramte.

Kendte salmer og sange, lyden af kirkeklokker, orglets brusen kan alt sammen vække genkendelsesspor. 

Det talte ord fylder også rummet, og vi må gentænke forkyndelsen, så den bliver tydelig og enkel. Med stor fordel kan vi forbinde ordene til andre sanseindtryk, som fx at holde en solsikke i hånden, mens der tales om høsten, eller bruge den knitrende lyd fra visne blade til at understrege fornemmelsen efteråret.

Lugtesans – den oligofaktoriske sans
Ved at stimulere lugtesansen i gudstjenesten kan vi understrege ordene og forkyndelsen af det budskab, vi bringer.

Dufte og lugte vækker reminiscens og skaber stemninger i sindet fx duften af nymalet kaffe minder om morgen, en syrengren eller nyklippet purløg varsler forår, gran og klementiner kalder julestemningen frem.

Bevægelsessansen – den proprioceptive sans
Det er igennem kroppens led, muskler og dybdesansen, at vi fornemmer og mærker vores omgivelser. Med kroppen mærker vi rummet, bænken, stolen, vi sidder på, kontakten med gulvet. Samtidig fornemmer vi de andre mennesker omkring os og agerer i forhold til dem alt efter, hvad vi opfatter.

For den demensramte er den kropslige fornemmelse ofte ændret. Ved at inddrage kroppen, rummets indretning, og deltagernes placering i rummet, kan vi indbyde til deltagelse og hjælpe til både at styrke vågenhedsniveauet og berolige det.

Derfor skal vi fx være opmærksomme på, hvordan vi indretter rummet og hvordan vi tager imod, når deltagerne kommer til gudstjenesten. Vi kan bruge aktiviteter som at klappe, holde i hånd, eller holde om et reb, mens vi vugger frem og tilbage eller løfter rebet op og synger.

Balancesansen – den vestibulære sans
Balancesansen er også med til at hjælpe os til at orientere os i et rum, hvor vi befinder os i forhold til andre mennesker, og hjælper os med at holde os oprejst og medvirker til vågenhedsniveauet.

I gudstjenestens aktiviteter kan vi fx stimulere balancesansen ved at invitere til, at kroppen gynger med i musikken, vi kan sørge for at underlaget den demensramte sidder på er fast, så det giver god information til både balance- og bevægelsessans, og vi kan invitere til at lade fødderne trampe med under en salme.

Ud over fokus på hvorledes vi kan stimulere sanserne, er det vigtigt at have fokus på kropssproget. I liturgien indgår kropslige udtryk. Vi løfter hænderne, måske folder vi dem under fadervor. Vi bruger hænder og arme, når vi forklarer.

Ved at være tydelige og bevidste om vores kropssprog kan vi skabe kontakt til den demensramte. Igennem et bevidst kropssprog kan vi vække til opmærksomhed, så forkyndelsen kan skabe de gyldne øjeblikke af nærvær, der kan berige den demensramtes liv.

Dette handler om at

• være tydelige og bevidste om, hvorledes vi bruger vores kropssprog
• tale med kroppen: gestikulér, brug tydelige, store og rolige bevægelser
• understøtte talen med tegn for enkelte elementer i fx trosbekendelsen. Derved kan vi stimulere til opmærksomhed, skabe kontakt til den demensramte og underbygge forståelsen
• bruge mimikken: smil og overdriv gerne for at være tydelig
• have vægt på enkelhed - forsøg at gøre en ting ad gangen. Tillad dig selv at være langsom og giv tid. Lad fx musikken klinge ud, før du rejser dig og tager bibelen for at læse op.

Lars Nymark Heilesen, Ordet til dem uden ord. Teologisk belysning af den kirkelige formidling. Eksistensen, 2020. 

På Nationalt Videnscenter for Demens' hjemmeside kan der findes konkret viden om demensformer og uddybende viden om sanser og reminiscens. 

Af sognepræst Anne Bundgaard Hansen, Aalborg Stift