Eksternatkursus
På et eksternatkursus sørger kursisterne selv for indkvartering, morgenmad og aftensmad. Der vil blive serveret kaffe og brød ved ankomsten, frokost hver dag, og kaffe og sødt/frugt i løbet af dagene.
Kursusdagene begynder kl. 9.15 (mandag dog kl. 13.00) og slutter kl. 17.00 (fredag dog kl. 13.00). På nogle eksternatkurser vil der være fælles afslutningshygge i form af spisning eller en lettere anretning torsdag aften.
Herudover afvikles kurset efter de samme retningslinjer som ved et internatkursus i Løgumkloster. Det vil sige, at deltagerne forpligter sig til at deltage i hele kurset og kursusdagen i fuld udstrækning og ikke påtager sig eller pålægges tjenstlige opgaver, mens kurset forløber.