Velkommen til konference om funktionspræsten
Præster, kirkeligt ansatte og andre interesserede indbydes til konferencen 'Funktionspræster i Danmark. En folkekirke under forandring' den 30. oktober. Ansøgningsfrist den 23. oktober.
Tekst: FUV. Foto: folkekirken.dk
Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter har fået lavet en undersøgelse om funktionspræster. Vi vil gerne præsentere undersøgelsens resultater og dermed den nyeste viden på området og sætte den til debat. Vi vil især gerne drøfte nogle af de embedsteologiske spørgsmål, som udviklingen rejser.
Flere og flere funktionspræster
Der er sket en stigning i antallet af funktionspræster i Danmark, og deres funktioner bliver gradvist mere differentierede. Hvad karakteriserer denne udvikling?
En præst er kaldet af en menighed. Hvem kalder funktionspræsten? Er funktionspræster svaret på det moderne, eller er der snarere tale om en udvikling, hvor funktionen overskygger embedet, så der bliver mere sygehus end kirke, mere fængsel end præst, mere ungdom end embede osv. over funktionspræsterne?
Velkommen til en dag, hvor vi præsenterer ny viden om området og stiller emnet til debat.
Praktisk information
Dato: 30. oktober 2015 kl. 11.00 - 15.00
Sted: Pastoralseminariet/FUV Aarhus, Skt. Markus Kirkeplads 1, Aarhus C
Ansøgningsfrist: 23. oktober 2015
Læs også
Hver sjette præst er funktionspræst
Funktionspræster i Danmark