Hver sjette præst er funktionspræst
Ny undersøgelse viser, at antallet af funktionspræster næsten er tredoblet de seneste 20 år, og at hver sjette præst i dag er funktionspræst. Den markante stigning peger på, at Folkekirken er under forandring.
I 1994 varetog 78 præster en funktion, der lå uden for det traditionelle virke som sognepræst. En rapport fra 2015, som Center for SamtidsReligion ved Aarhus Universitet og Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter står bag, viser at tallet nu er 226.
Ser man på tallet af årsværk, er der tale om lidt mere end en fordobling fra 55 til 128 årsværk. Stigningen har været særligt markant de seneste år og peger på, at folkekirken er under forandring. Inkluderer man værnspræster og beredskabspræster, er der i alt ca. 370 stillinger. Det svarer til, at hver sjette præst i dag er funktionspræst.
Nytænkning og større indsats i folkekirken
Lene Kühle er lektor i religionsvidenskab på Aarhus Universitet og en af de ansvarlige for rapporten "Funktionspræster i Danmark. En kortlægning", der udkom den 1. juli 2015. Hun udtaler:
"Folkekirken er langtfra en statisk størrelse, og der gøres mange forsøg på nytænkning og fornyelse for at komme i øjenhøjde med danskernes dagligdag og åndelige søgen. Der er nye initiativer som fx natkirkeandagter, babysalmesang og pilgrimsvandringer, men lige så væsentligt er, at folkekirken i dag yder en større indsats end førhen i forhold til folk i særlige livssituationer – på hospitaler, i fængsler og arresthuse og med soldaterne i krig. Folkekirken tager et større ansvar for problemfelter forskellige steder i samfundet".
Ny selvforståelse i kirken?
Et vigtigt element i Folkekirkens selvforståelse er, at præster inden for den danske folkekirke først og fremmest er sognepræster. Etableringen af stillinger som funktionspræst piller derfor ved et vigtigt element i folkekirkens selvforståelse, fordi tilknytningen til sogn og menighed ikke er en given ting i denne type embeder.
Birgitte Graakjær Hjort, der er center- og afdelingsleder ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter mener: "Den danske Folkekirke er en meget lokalorienteret kirke, og for dens teologiske selvforståelse har menigheden været det centrale fællesskab. Men når vi med rapporten kan dokumentere, at hver sjette præst nu bestrider et "alternativt" embede, så kommer det også til at spille ind i en fremadrettet diskussion i folkekirken af, hvad vi skal forstå ved præsteembedet".
Præsten til debat
Betegnelse funktionspræster dækker over flere ansættelseskategorier, der bruges i flæng af aktører som ministerier, medier og folkekirken selv. I rapporten har man betragtet funktionspræsterne samlet dels for at hjælpe folkekirken med at reflektere over de forandringsprocesser, som den gennemgår i øjeblikket og dels for at bidrage til en samfundsmæssig debat om hvilken rolle, folkekirken – og religion mere generelt – skal have i det danske samfund.
