Tavshedspligt og underretningspligt
Et nyt materiale belyser præstens tavsheds- og underretningspligt juridisk, psykologisk og pastoralteologisk
Det er ikke nok at sige, at ”til en præst kan man betro alt – det kommer ikke videre”. Sådan har det faktisk aldrig været. Og en skærpelse af Serviceloven i 2010 har tydeliggjort dette forhold, så det må kalde på en faglig gennemtænkning hos alle præster.
"Tavshedspligt og underretningspligt" giver den nødvendige viden og bidrager samtidig til den reflekterende skønsomhed, som altid er nødvendig i den konkrete pastorale praksis.
Præsters ”særlige tavshedspligt” siden 1683 og præsters ”skærpede underretningspligt” omkring børn og unge siden 2010 danner en spændingskurve, som præsten skal kunne navigere i gennem sit daglige arbejde. Begge dele er juridisk forpligtende og underlagt strafansvar. Men grundlæggende handler det om at forstå sig selv og sin opgave som præst i skærpede situationer.
"Tavshedspligt og underretningspligt" er udarbejdet af:
- Lars Nymark Heilesen, cand.theol, lektor, FUV
- Bodil Abildgaard, cand.jur., stiftskontorchef, Viborg Stift,
- Merete Reimer Jensen, cand.psych., specialist og supervisor i klinisk børnepsykologi og psykoterapi
- Elmo Due, cand.theol, fængselspræst og tidligere lektor ved FUV
