Tavshedspligt og underretningspligt
Nyt materiale klargør reglerne for præsters tavshedspligt og underretningspligt – med fokus på dilemmaer omkring børn og unge under 18 år
Præstens særlige tavshedspligt i den fortrolige sjælesorgssamtale har altid været et adelsmærke. I Danske Lov er eneste undtagelse, fra tavshedspligten, hvis præsten kan forebygge en forbrydelse; da har præsten "afværgepligt". I Men i 2010 blev det desuden fastslået, at Servicelovens bestemmelse om ”skærpet underretningspligt” også gælder præster, når det angår offentligt ansattes kendskab til eller grund til at antage overgreb mod børn og unge under 18 år. Uanset om det handler om observationer i sjælesorgssamtalen.
Det faglige stof og præstens nødvendige reflekterende skønsomhed
Med udgivelsen Tavshedspligt og underretningspligt vil forfatterne give præster klar viden om reglerne på de to områder. Materialet formidler det relevante, faglige stof og vil samtidig ud fra en juridisk, psykologisk og pastoralteologisk vinkel kvalificere den reflekterende skønsomhed, som situationer omkring tavshedspligt og underretningspligt altid kræver for præsten i praksis.
Udfordrende dilemmaer
Præster kan ikke trodse underretningspligten, heller ikke af pastorale grunde. Men der er alligevel udfordrende pastorale dilemmaer i sammenhængen. For hvornår er en samtale med et barn eller en ung en sjælesorgssamtale, så spørgsmålet i forhold til brud eller ikke brud på tavshedspligten kan rejses? Og hvad handler ”kendskab” og ”formodning” om, når det gælder underretningspligt? De spørgsmål vil bogen udruste præster til og sætte dem i gang med at kunne reflektere begrundet over.
Hvordan sikres adgangen til sjælesorgssamtalens ”mødested mellem Gud og mennesker”?
Der opstår et særligt udfordrende dilemma, hvis en præst bliver nødt til at bryde den særlige tavshedspligt i en fortrolig sjælesorgssamtale på grund af kendskab eller formodning om overgreb mod børn. Hvordan sikrer præsten så samtidig børn og unge adgang til det ”mødested mellem Gud og mennesker” i sjælesorgssamtalen, som er præstens kaldede ansvar altid at holde åbent? Det findes der ingen juridisk opskrift på. Det skal den reflekterende, pastorale skønsomhed løse i situationen, og bogen vil klæde præsterne på til at kunne det.
Om forfatterne
Materialet er udarbejdet af
- Lars Nymark Heilesen, cand.theol, lektor, FUV
- Bodil Abildgaard, cand.jur., stiftskontorchef, Viborg Stift,
- Merete Reimer Jensen, cand.psych., specialist og supervisor i klinisk børnepsykologi og psykoterapi
- Elmo Due, cand.theol, fængselspræst og tidligere lektor ved FUV
