Det levende ord i nye tider

Folkekirken taler med mange stemmer. Og en række af de stemmer kommer til orde i denne rapport. Beskrivelserne af både den autoriserede bibeloversættelse fra 1992 og Bibelen 2020 er ikke totalbeskrivelser. Og de fleste, der har deltaget i undersøgelsen – både sognepræster og lægfolk – ser styrker og udfordringer i begge oversættelser. Forfatteren forsøger i rapporten at tegne billeder af, hvordan oversættelserne opleves i brugssammenhæng, og nogle af billederne peger i forskellige retninger.

Præsternes overvejelser
I Den Danske Folkekirke må der, foruden de autoriserede danske bibeloversættelser, med biskoppernes tilladelser også benyttes andre oversættelser. I denne rapport undersøges det, i hvilket omfang sognepræsterne benytter Bibelen 2020, og hvilke overvejelser præsterne gør sig ift. brugen af enten den autoriserede 1992-oversættelse eller Bibelen 2020.
Det viser sig, at en tredjedel af sognepræsterne i folkekirken lejlighedsvis benytter Bibelen 2020 i højmessesammenhæng, mens omkring halvdelen af præsterne lejlighedsvis benytter Bibelen 2020 i bred gudstjenestelig sammenhæng. Når præsterne bruger Bibelen 2020 til en tekstlæsning, er det ofte ud fra en oplevelse eller fornemmelse af, at de givne tekster i Bibelen 2020 er nemmere tilgængelige, mere nutidige og mere lyttevenlige end i 1992-oversættelsen. 

Styrkerne i den autoriserede bibeloversættelse fra 1992 karakteriserer de deltagende præster som sproglig tyngde og genkendelighed, højtidelighed og med plads til forskellige fortolkninger eller udlægninger. Men præsterne oplever også nogle udfordringer ved 1992-oversættelsen. Nogle af teksterne karakteriseres som sprogligt gammeldags og kedelige, og præsterne peger på teksterne i nogle tilfælde er svære at læse op og svære at lytte til.

Kirkegængernes oplevelser 
De kirkegængere, forfatteren har talt med, fortæller, at de på mange måder opfatter Bibelen som noget, der adskiller sig fra anden litteratur. Derfor har de en forventning til, hvordan teksterne skal lyde. De skal bl.a. besidde en grad af højligelighed og adskille sig fra hverdagssproget. Om både 1992-oversættelsen og Bibelen 2020 besidder og gør dette, det er der delte meninger om. I mødet med teksterne oplever kirkegængerne den autoriserede 1992-oversættelse som højtidelig og nuanceret, men også kompliceret og til tider svær at forstå.
Bibelen 2020 oplever mange af kirkegængerne som moderne, tilgængelig og nærværende, men også at den i nogle tilfælde mangler noget højtidelighed og stemning, når den skal bruges i gudstjenestesammenhæng.

En forsøgsopstilling
I mødet med både den autoriserede 1992-oversættelse og Bibelen 2020 kunne deltagerne i to eksplorative forsøgsopstillinger høre og mærke forskel på oversættelserne. Sproget i 1992-oversættelsen besidder en høj grad af højtidelighed og understøtter på den måde, at teksterne afskiller sig fra anden litteratur. På den anden side er teksterne også vanskeligere tilgængelige og kræver mere af deltagerne i lyttesituationen.
Bibelen 2020 karakteriseres af deltagerne som mere tilgængelig. Det skyldes bl.a. nemmere ord og lettere sætningskonstruktioner i teksterne. For nogle af deltagerne er teksterne klart mere nærværende og relevante i Bibelen 2020, da de er mere forståelige. Mens andre vægter højtideligheden og det sprogligt anderledes i 1992-oversættelsen højere end tilgængeligheden.

Tilladelsen til at bruge Bibelen 2020
Det er forskelligt stifterne imellem, hvordan tilladelserne til brugen af Bibelen 2020 administreres. I en række stifter er der givet stående tilladelser, dvs. hvis præst og menighedsråd er enige om at tage Bibelen 2020 i brug, så må de gøre dette, uden at ansøge biskoppen om det. Mens man i andre stifter skal ansøge biskoppen om at bruge Bibelen 2020 i højmessen.

Forskellige indsamlingsmetoder
I undersøgelsen benytter forfatteren forskellige indsamlingsmetoder. I forhold til præsternes brug af Bibelen 2020 deltog 223 sognepræster i et telefoninterview, hvor forfatteren udfyldte et spørgeskema i løbet af samtalen. Af disse deltog 124 præster desuden i et dybdegående telefoninterview om styrker og udfordringer i hhv. 1992-oversættelsen og Bibelen 2020.
Til afdækning af kirkegængernes oplevelser deltog forfatteren i fire gudstjenester i fire forskellige sogne. Til to af tjenesterne blev der læst fra 1992-oversættelsen, og til de andre to blev der læst fra Bibelen 2020. Der deltog i alt 24 kirkegængere fordelt på fire gruppeinterviews. 
De ikke-kirkevante rakte forfatteren ud til igennem en eksplorativ forsøgsopstilling, hvor deltagerne blev inviteret ind i et kirkerum, hvor de skulle høre tre bibelsteder i både 1992-oversættelsen og Bibelen 2020, hvorefter de i grupper skulle samtale om deres oplevelser af teksterne. I alt 16 personer deltog her.

I forhold til dispensationsproceduren i de forskellige sogne har forfatteren været i kontakt med de ti stifter og er derigennem kommet i besiddelse af otte ansøgninger til brugen af Bibelen 2020.