Provstier i forandring
Ny rapport giver opdateret viden om provstier under stigende forventnings- og forvaltningspres
”Vi mener, at tiden er kommet til, at der på ny foretages en analyse af opgaver, ressourceforbrug, samarbejdsformer med mere og opfordrer derfor FUV til at sikre opdateret viden”. Sådan lød det i 2019 i årsberetningen fra Provsteforeningens formand, Peter Birch med henvisning til de tidligere undersøgelser af området fra 2010 og 2015.
Med denne konstatering af behovet for opdateret viden iværksatte FUV en ny undersøgelse baseret på besvarelser af et spørgeskema udsendt til landets provster. Resultaterne foreligger nu i rapporten Forandringer i provstierne III. Provstiernes udvikling og provsternes arbejde, der offentliggøres i dag.
Hent rapporten: Forandringer i provstierne III
Rapporten viser, at provstierne er fortsat under forandring og inde i en udvikling, der giver et stigende forventnings- og forvaltningspres. Læs mere om undersøgelsen her
Tredje omgang med forandringer
Lektor ved FUV, Erling Andersen har udarbejdet den nye rapport, ligesom han sammen med Mogens Lindhardt stod bag undersøgelserne af provstierne i 2015 og 2010.
Læs mere om de tidligere undersøgelser, og hent publikationerne her