Hvordan introduceres nyansatte præster til embede?

Stærke fælles træk og fundamentalt forskellige holdninger
Der er stærke fællestræk og sammenlignelige løsningsmodeller mellem de 10 stifter i Danmark og samtidig også fundamentalt divergerende holdninger og strukturer, når det gælder nyansatte præsters introduktion til embede. Det fremgår af redegørelsen ”I hvert enkelt tilfælde – introduktionsordninger for præster i folkekirkens stifter”, som er udarbejdet af Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter i 2015.

Læs redegørelsen "I hvert enkelt tilfælde"

Værktøj til drøftelser af uddannelse og introduktion til præsteembede
Introduktionen i embede er typisk tilrettelagt og koordineret i hvert enkelt stift, men den er stort set ikke dokumenteret før. Redegørelsen giver et samlet overblik over, hvordan stifterne håndterer introduktionen, og den er også et værktøj til at åbne og kvalificere den igangværende drøftelse af uddannelse og introduktion til præsteembede.

Særlig opmærksomhed på mentor- eller vejlederordninger
Redegørelsen viser, at folkekirken i et vist omfang på nationalt plan og især på stiftsplan har opmærksomhed på emnet. Den har særligt blik på mentor- eller vejlederordninger, hvor en erfaren kollega tilknyttes den nyansatte i hvert enkelt tilfælde, og i nogen grad på en række stifters supervisionsordninger. Redegørelsen ser også på initiativer fra såkaldte ”andre aktører” som foreninger og organisationer uden for folkekirkens sogn-provsti-stift struktur.

Fem centrale iagttagelser fra redegørelsen
Redegørelsen er dokumenterende uden et organisatorisk eller politisk sigte. Derfor kommer den ikke med anbefalinger, men med fem centrale iagttagelser. Blandt andet, at alle 10 stifter har etableret mere eller mindre systematiske mentorordninger. At stifterne kun i ringe grad ønsker en koordinering mellem de lokale tiltag og Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenters nationale. Og at stifterne vægter sikringen af kollegialt ligeværd højere end ønsket om vejlederfaglig professionalisering hos den enkelte mentor. Et fælles træk er desuden ønsket om pastoral frihed, fleksibilitet og mulighed for differentiering og tilpasning i hvert enkelt tilfælde.