Landsbykirkernes 
fremtid til debat

Hvordan tegner fremtiden sig for landsbyernes kirkebygninger og kirkegårde i en tid, hvor livet på landet er under pres på grund af fraflytning? Og da landsbykirker og deres kirkegårde eksisterer i kraft af daglig brug, hvordan får lokalbefolkning, kirkegængere og kirketurister så gavn og glæde af landsbykirkerne og deres kirkegårde? Bogen Herrens hus, Herrens have, som er udarbejdet af Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter i samarbejde med Nationalmuseet, kommer med en bred vifte af tværfaglige bidrag til, at der kan rejses en konstruktiv debat.

Hent bogen Herrens hus, Herrens have her

Landsbykirken som en ressource
- Kan landsbykirken ak­tiveres som en ressource i en tid, hvor fraflytning gør sig gældende? I andre lande er der erfaringer med at transformere kirkebygninger og genanven­de dem til nye formål, der enten supplerer eller erstatter den traditionelle brug, siger leder af Videnscenteret Birgitte Graakjær Hjort.

Stærke følelser i debatten
- Det er et prekært emne, som vækker stærke følelser og ophedede debatter. Og ingen tør nævne ordet kirkelukning. Det er ikke desto mindre påkrævet, at nogle gør sig tanker om, hvordan vi kan rejse en konstruktiv debat om fleksibel brug af kirkens huse, hvis det også skal være muligt for vores børn og børnebørn, oldebørn og tipoldebørn at finde kirken åben og i brug, pointerer Birgitte Graakjær Hjort.

Folkekirke og civilsamfund kunne slå sig sammen
Anna Mette Exner, arkitekt MAA, peger i bogen på muligheden for, at folkekirke og civilsamfund slår sig sammen på steder med ressourcestærke mennesker og eksperimenterer med at udvide brugen af kirken og dermed styrker fællesskabet. Og hun vender om på spørgsmålet fra de danskere, der spørger til det rimelige i, at samfundet skal betale for vedligehold af bygninger, som bru­ges så lidt: Når folket netop betaler for vedligeholdelsen af kirkerne, skulle man så ikke involvere dem og sørge for, at langt flere får glæde af bygningerne?