Ny rapport om brug af skærme i kirkerummet
FUV har afdækket skærmenes brug og påvirkning i kirkerummene i Haderslev Stift, når det gælder oplevelsen af gudstjenesten og rummet.
Rapporten "Digitale skærme i kirkerummet" har haft til hensigt at undersøge, hvordan kirkernes fortløbende brug af fladskærme på væg eller stander som understøttende teknologisk hjælpemiddel til visualisering af prædiken, salmetekster og trosbekendelsen, ændrer oplevelsen af kirkerummet og gudstjenesten. Undersøgelsen er sat i værk af Haderslev Stiftsråd, og projektet er sat i søen i starten af 2020, inden Covid-19 lukkede de fysiske kirkerum.
Religionssociologisk vidensmedarbejder Astrid Krabbe Trolle og Simon Bro Bertelsen fra FUV har spurgt kirkegængere, repræsentanter fra menighedsrådene og kirkens ansatte i de tre middelalderkirker Felsted Kirke (Aabenraa Provsti), Sankt Nicolai Kirke (Kolding Provsti) og Øster Snede Kirke (Hedensted Provsti) om, hvordan de forstår, erfarer og bruger skærmen
Hent rapporten "Digitale skærme i kirkerummet" her
- Vi er glade for at kunne medvirke til en undersøgelse på område og har med stor interesse læst resultaterne af undersøgelsen. Rapporten er et godt udgangspunkt til videre drøftelser om brugen af skærme i kirken, siger biskop over Haderslev Stift, Marianne Christiansen.
Skærmene i kirkerummet rummer liturgiske og æstetiske udfordringer, ikke mindst i middelalderkirkerne, hvor højtalere, ledninger, mikrofoner og fladskærme ikke umiddelbart falder ind i kirkens historiske materialitet.
Bekymringerne omkring brugen af skærme i kirken går også på, at noget går tabt, når skærmene bestemmer blikkets retning med nærbilleder af præsten: at fordybelsen i gudstjenesten bliver mindre. Omvendt opleves det også, at skærmene er en nødvendighed, fordi de afspejler samtidens måde at kommunikere på, ligesom der kan være blinde vinkler i kirken, hvor skærmene afhjælper det manglende udsyn ved gudstjenester med mange mennesker, for eksempel til jul eller konfirmation.
Undersøgelsen af skærmenes brug i kirkerummene i Haderslev Stift har vist et meget homogent billede af kirkegængerne og ansattes oplevelse af henholdsvis kirkerummet og skærmenes brug. På trods af de tre kirkers forskellige forudsætninger for skærmene, er de interviewede tilfredse med skærmene på grund af deres praktiske funktioner,
Undersøgelsens hovedkonklusioner
- Der er generelt stor opbakning til skærmenes brug i kirkerne blandt de adspurgte. Den største tøven kommer fra nogle af de kirkeligt ansatte, der nøje overvejer, hvad der kan gå tabt ved for stor brug af skærme. Kirkegængerne er mindre bekymrede omkring brugen af skærme.
- Alle adspurgte kirkegængere og ansatte i de tre undersøgte kirker er glade for skærmenes funktionalitet.
- Ingen af interviewpersonerne synes, skærmene æstetisk set er pæne.
- Flere ansatte og også kirkegængere føler sig både begrænset og beriget af de gamle middelalderkirker. Kirkernes temperatur, blinde vinkler og hårde kirkebænke har ofte en negativ indvirkning på kirkegængerne, mens kirkernes lys, højloftede arkitektur og kunstneriske interiør påvirker dem positivt.
- De historiske kirkerum fremkalder en følelse af højtidelighed og ro hos de fleste interviewpersoner.
- Skærmene går oftest ind og bliver et udtryk for at følge med tiden og for at imødekomme menigheden.
- Middelalderkirker er oftest bygget over en model, som afspejler en hierarkisk relation mellem menneske og Gud, præst og menighed. Det resulterer i, at de ansatte flere steder forsøger at bryde med den hierarkiske og historiske materialitet igennem skærmenes ny materialitet.
- Ofte mener kirkegængerne, at skærmene hjælper nogle andre end dem selv: De ældre kirkegængerne tænker på børnenes behov for levende billeder. De yngre tænker på de ældres dårlige syn og hørelse.
- Skærmene repræsenterer en funktionsmaterialitet for størstedelen af de adspurgte. De indgår som teknologiske virkemidler, der ikke behøver leve op til samme æstetiske krav som kirkens øvrige interiør.