Ny hjemmeside præsenterer et væld af aktiviteter inden for uddannelse, viden og udvikling
Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter har netop lanceret en ny og tidssvarende hjemmeside.
Af rektor Hans Vium Mikkelsen
Med den nye hjemmeside ønsker vi at præsentere FUV's
forskellige og mangfoldige aktiviteter og tiltag inden for uddannelse, viden og udvikling.
På uddannelsesområdet kan man finde oplysninger om og
tilmelde sig vores forskellige uddannelser: pastoralseminarium, den
introducerende efteruddannelse og det brede udvalg af kurser på den almene efteruddannelse.
På videns- og udviklingsdelen er der fokus på især vidensdeling,
oplysninger om projekter og undersøgelser, publikationer, mulighed for
studieophold, referencer og links til andre relevante hjemmesider.
Hjemmesiden vil også fungere som sted for vidensdeling inden for
netværksgrupper, der er tilknyttet FUV.
Siden er bygget op således, at den er tilpasset både pc,
smartphone og tablet og fungerer dermed på alle platforme.
Vi håber, at www.fkuv.dk kan blive til gavn og glæde for vore brugere og samarbejdspartnere inden for såvel undervisning som viden og udvikling.