Fortsæt til hovedindholdet
Nyheder
Nyheder

Liturgi og kroppen

Kursusdag med retorisk medarbejder Liselotte Dam-Jensen og lektor i liturgik Lena Kjems. 

Hvordan reagerer vi, når vi føler os pressede af at skulle lede det liturgiske rum? Når vi ønsker at tage liturgisk ansvar, men oplever, at menigheden møder os med manglende interaktion eller uventede reaktioner? Oftest bliver vi anspændte, taler højere eller forstyrres af vores egen indre monolog og kropslige uro og ubehag. Men hvad nu hvis vi fremfor at søge kontrol over rummet vælger at stille os til rådighed og ”lade det ske”?

Liturgi har karakter af et møde og det uanset, om der er tale om højmesser, babysalmesang eller demensgudstjenester. Vores natur er at leve i og gennem kroppen, så hvad sker der, hvis vi i dette møde bruger kroppen bevidst?

Kursusdagen inviterer til refleksion over liturgisk ledelse og til praktiske øvelser, herunder kropslige. 

Undervisere er lektor, ph.d. Lena Kjems og retorisk medarbejder, cand.mag. Liselotte Dam-Jensen - begge undervisere på pastoralseminarieuddannelsen i København.

Program for dagen 

  • Velkomst, præsentation og introduktion til dagens program
  • At bruge kroppen som ressource - øvelser der øger kropsligheden 
    v/ Liselotte Dam-Jensen.
  • Gudstjeneste som møde: Hvem møder hvem og hvordan? 
    Oplæg og refleksion v/Lena Kjems
  • At bruge kroppen som ressource - øvelser i kirken 
    v/Liselotte Dam-Jensen
  • Liturgisk medialitet. Erfaringsudveksling, refleksion og perspektivering 
    v/ Lena Kjems
  • At læne sig ind i ritualet. Liturgiske øvelser i kirken 
    v/Lena Kjems og Liselotte Dam-Jensen.
  • Fælles opsamling
     

Tid, sted og tilmelding

København: 28. februar 2023 kl. 10-16
Ansøgningsfrist 27.1.23

 

Aarhus: 7. marts 2023 kl. 10-16
Ansøgningsfrist 7.2.23.