Landsdækkende kirkeprojekt giver konkrete redskaber

Af Thomas Godsk Larsen og Anne-Sofie Holm

For to år siden mødtes følgegruppen til projektet ”Differentieret vedligeholdelse af kirkebygninger” i Nationalmuseets festsal for at drøfte grundlaget for at udvikle en model, som menighedsråd kan bruge til bedre at kunne gennemskue, hvordan og hvornår de bedst kan vedligeholde deres kirkebygninger.

I denne uge samledes følgegruppen igen i anledning af, at projektet har nået sin afslutning. Denne gang præsenterede projektleder Maj Bjerre Dalsgaard den model og de konkrete redskaber, hun har brugt de seneste to år på at udvikle.

Konkrete redskaber

Projektet er et samarbejde mellem fem af landets stifter: Lolland-Falster, Aalborg, Roskilde, Ribe og Viborg Stift. Hvert stift har stillet med et provsti, og i samarbejde med projektleder Maj Bjerre Dalsgaard og Nationalmuseet har de afprøvet og videreudviklet på den konkrete differentieringsmodel, Maj Bjerre Dalsgaard har udviklet:

”Modellen har vist sig særdeles anvendelig i forhold til lokalt at skabe overblik, bevidsthed og dialog om kirkernes forskelligheder og den fremtidige tilgang til dem. Det står dog også klart, at differentieringsmodellen ikke kan stå alene som løsning på de udfordringer, der opleves i landområderne. Gennem projektets kortlægninger og diskussioner har vi dog fået værdifulde indsigter og identificeret andre veje, der kan afsøges i arbejdet med at komme løsninger nærmere,” skrev Maj Bjerre Dalsgaard i projektets seneste nyhedsbrev.

Den model, projektet har udviklet, kategoriserer kirker med udgangspunkt i deres kulturhistoriske værdi og aktuelle brug. Kategoriseringen peger på forskellige fremtidige vedligeholdelsesstrategier, som tager højde for både kirkens kulturhistoriske værdi og for den konkrete brug. Formålet er at stille en transparant metode til rådighed for menighedsråd og provster til at skabe overblik med henblik på en prioritering af de økonomiske og menneskelige ressourcer i forhold til vedligeholdelsesniveauet.

I den sidste del af projektet, der strækker sig over de kommende måneder, håber Maj Bjerre Dalsgaard at kunne udarbejde et skema, som man kan arbejde med i menighedsrådene for at lave en langsigtet vedligeholdelsesplan. Det ville nemlig gøre det lettere for menighedsrådene at planlægge og prioritere vedligeholdelsesopgaverne i kirken, og samtidig kan det være lettere at overlevere vedligeholdelsesarbejdet, når der sker udskiftning i menighedsrådet.

Stor kulturarv i de tyndest befolkede områder

Projektet har imidlertid også afdækket, at der paradoksalt nok er en særligt stor rigdom af vigtige og værdifulde middelalderkirker netop i de områder, hvor urbaniseringen har sin største effekt. Det er derfor ikke muligt at løse udfordringerne alene ved at prioritere de økonomiske midler, da selv opretholdelsen af et minimumsvedligehold nogle steder vil være umuligt. Der er derfor behov for at finde andre bæredygtige løsninger for kirkebygningerne i de tyndtbefolkede områder:

”Den problemstilling er der nu et godt grundlag for at arbejde videre med. Projektet har givet gode og brugbare redskaber – det er nu, vi skal udvise rettidig omhu i forhold til, hvad der skal gøres langsigtet,” sagde Maj Bjerre Dalsgaard, der på følgegruppemødet pegede på fire fremadrettede tematikker: Demografi, ressourcer, tilpasning af bygningsmassen samt salg, fredning og anvendelse.

En øget udligning af økonomien?

Følgegruppemødet indebar også en paneldebat med repræsentanter fra flere af de involverede parter i projektet. Panelet bestod af biskop Marianne Gaarden, provst Mette Moesgaard, menighedsrådsmedlem Susanne Møller, kongelig bygningsinspektør Stig Andersen og museumsinspektør og kirkekonsulent på Nationalmuseet Morten Larsen.

Susanne Møller delte nogle af sine erfaringer med bygningsvedligeholdelse som menighedsrådsmedlem i Vejleby Sogn. Provst i Morsø Provsti Mette Moesgaard pointerede, at det flere steder er en umulig opgave for menighedsrådene at skulle løfte bevaringen af national kulturarv alene. I hendes øjne er en øget udligning af økonomien på tværs af folkekirken et godt sted at starte:

”Kulturarven tilhører os alle sammen, og derfor bør det være et fælles ansvar at bevare den,” sagde hun.

Kongelig bygningsinspektør Stig Andersen erklærede sig enig heri:

”Det er rimeligt, at vi alle skal bidrage til kirker i tyndest befolkede område – de er bevaringsværdige, de er slet og ret national kulturarv.”

Morten Larsen, der er museumsinspektør og kirkekonsulent på Nationalmuseet, pointerede, at der ikke findes nogen quick fixes, når det kommer til vedligeholdelse af kirkebygninger:

”Men dialog er en meget vigtig ting i en proces som denne. Mange problemstillinger, der ad åre kan blive meget alvorlige, kan undgås ved at tage en god og konstruktiv dialog med nogen, der ved noget om emnet – eksempelvis i forbindelse med konsulentrunderne,” sagde han.

Dialog og fælles problemerkendelse

”Vi slutter, hvor vi begyndte,” sagde biskop Marianne Gaarden, da hun rundede mødet af fra talerstolen:

”Og så alligevel ikke. For vi kan glæde os over, at dette projekt har udviklet nogle konkrete og håndgribelige redskaber, som giver alle de aktører – frivillige som professionelle – et fælles ståsted. Vi har nu en styrket dialog med Nationalmuseet og de kongelige bygningsinspektører, og sammen med stifter, provstier og menighedsråd har vi fået en fælles problemerkendelse, der nu muliggør, at vi kan arbejde videre med de udfordringer, vi oplever lokalt så vel som nationalt.”