Corona sætter tydeligt aftryk i kirkestatistikken for 2020

Andreas Lindbjerg Nielsen, folkekirken.dk, og Sara Nørholm, FUV

Kirkestatistikken for 2020, hvor Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter bearbejder tal fra Danmarks Statistik, er netop udgivet. 
Gransker man tallene kan man danne sig et indtryk af, hvor mange der samlet set har brugt kirken i årets løb.

Gå til kirkestatistikken: www.fkuv.dk/videnscenteret/kirkestatistik

Ikke overraskende bærer tallene synligt præg af et år med corona – og særligt aflyste eller udskudte barnedåb og bryllupper. I 2020 blev der på landsplan døbt 33.900 mennesker i folkekirken. Det er 6.733 færre end i 2019, hvor 40.633 blev døbt. Langt størstedelen af de døbte er spædbørn, så det samlede dåbstal afhænger altid af, hvor stor årgangen af nyfødte er i det pågældende år.

Men fødselsårgangen fra 2019 var af nogenlunde samme størrelse som året forinden. Det vil sige, at en stor del af det markante fald kan tilskrives coronakrisen og nedlukningen af samfundet. Det mener Henrik Reintoft Christensen, som er lektor i religionssociologi og leder af Center for Samtidsreligion:

- Krisen har sat begrænsninger for at mødes. Og selvom man jo faktisk har haft gode muligheder for at få sit barn døbt, så har en del alligevel valgt at lade være. Det kunne godt tyde på, at selve festen – eller det at have familie og venner samlet om barnet på dagen – betyder meget for folk. Sådan ved vi, at det forholder sig med både konfirmation og bryllup, hvor mange ser dagen som ét langt ritual, som altså ikke kun er begrænset til den kirkelige handling. Med de tal, vi ser for dåb i år, kunne det tyde på, at det samme gælder barnedåben.

Men hvor vielser nemmere kan udsættes til året efter, er der måske færre, der vælger at få deres barn døbt, efter det er fyldt 1 år, mener Henrik Reintoft Christensen. 

- Det bliver spændende at se, om dåbstallet indhenter lidt af det tabte næste år. For vi ved fra forskningen, at hvis folk ikke døber deres børn, er der mindre sandsynlighed for, at de dukker op senere i livet til for eksempel konfirmation.

Videnscenterleder: Det kræver handling
Det faldende dåbstal vækker bekymring hos leder Videnscenteret Birgitte Graakjær Hjort.

- Det er uden sammenligning det vigtigste ved årets kirkestatistik, fordi dåben risikerer at miste sin karakter som det naturlige valg for nybagte forældre. Hvis det for eksempel er forældrenes første barn, som ikke bliver døbt på grund af nedlukningen, så er der sandsynlighed for, at barn nummer to og tre heller ikke bliver døbt. Det er ofte til- eller fravalget af dåb ved første barn, der har betydning for valget ved de andre søskende.

For at undgå sådan en dominoeffekt kræver det direkte handling fra folkekirken, mener Birgitte Graakjær Hjort.

- Vi kan håbe, at der blot er tale om udskudte dåb, men vi kan ikke sætte os ned med hænderne i skødet og regne med det. Derfor bliver vi som folkekirke nødt til at handle på det, siger Birgitte Graakjær Hjort og nævner en dåbskampagne som et oplagt tiltag, ligesom kirkerne kan arbejde med at gøre dåben af et-tre-årige mere tilgængelig. 

Danskerne og folkekirken
Kirkestatistikken består af bearbejdninger af tal om folkekirken hentet fra Danmarks Statistiks statistikbank og FUVs spørgeskemaundersøgelse, ”Danskerne og folkekirken”, der giver et dybere indblik i befolkningens forhold til folkekirken. Undersøgelsen er foretaget første gang i 2021 og forventes gentaget de kommende år med mulighed for at sammenligne resultaterne fra år til år.

Fra årets undersøgelse kan fremhæves tilliden til folkekirken og dens forankring i lokalsamfundet: 68 % har meget stor tillid eller ret stor tillid til folkekirken – og kun 5 % har slet ingen tillid til folkekirken. På spørgsmålet til respondenterne om, hvilken rolle folkekirken spiller i deres lokalområde, svarer 50 %, at den spiller en positiv eller lidt positiv rolle – og kun 2 % oplever, at folkekirken spiller en negativ eller lidt negativ rolle. Folkekirken opleves altså som en troværdig organisation, der bidrager til livet i lokalsamfundet.

Undersøgelsen viser også steder, hvor folkekirken kan siges at have et udviklingspotentiale – nemlig i forhold til de digitale platforme: 33 % havde set et opslag, indslag e.l. fra folkekirken på digitale medier, og samtidig med, at det i en vis forstand er et højt tal, efterlader det stadig plads til, at folkekirken kan nå flere på de digitale platforme.

Læs mere om den årlige spørgeskemaundersøgelse her: www.fkuv.dk/videnscenteret/kirkestatistik/danskerne-og-folkekirken