Kirken på landet har god kontakt til befolkning og foreninger
De seneste 50 års demografiske ændringer udfordrer både strukturen og de lokale former for kirkeliv i folkekirken. Ny rapport præsenterer resultaterne fra projektet 'Kirken på
landet'.
Tekst: FUV. Foto: Martin Nikolaj Christensen
Værkstedsrapporten "Forskellige vilkår for folkekirken på landet" fremlægger resultaterne af en forskningsprojekt, der er gennemført af Landsforeningen af Menighedsråd i samarbejde med arbejdsgruppen 'Kirken på landet' og Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter.
Rapporten giver svar på følgende tre spørgsmål:
- Er det muligt at differentiere mellem forskellige typer landsogne? Og hvad med de kirkelige aktiviteter?
- Hvad er det karakteristiske for de mennesker, der deltager i kirkelige aktiviteter i landsognene sammenlignet med sognet generelt?
- Hvordan oplever de lokale foreninger og institutioner kirken som
samarbejdspartner?
Befolkningstilvækst og kirkeligt samarbejde
Sociolog Steen Marqvard Rasmussen tager sig af de to første spørgsmål. Til det første når han frem til, at der findes seks forskellige typer af landsogne. Disse bliver indgående beskrevet ved hjælp af bl.a. registerdata og en spørgeskemaundersøgelse. Et markant resultat er, at 25% af landsognene har haft en positiv befolkningstilvækst siden 2004.
Til det andet spørgsmål når han frem til, at folkekirken på landet i særlig grad er god til at få kontakt med to af de fem subkulturer, han opererer med; de finkulturelle og de jordbundne.
Teolog Marie Hedegaard Thomsen undersøger det tredje spørgsmål ved hjælp af kvalitative interviews og når frem til, at både de lokale foreninger og institutioner er meget interesserede i at samarbejde med folkekirken i alle de situationer, hvor det giver mening.
Download rapporten 'Forskellige vilkår for folkekirken på landet'
