Evaluering af Ny Præst
Folkekirkens integrerede præsteuddannelse, der omfatter pastoralseminarieuddannelsen og den obligatoriske efteruddannelse, skal evalueres.
Uddannelsesordningen Ny Præst, der trådte i kraft 1. januar 2018, skal som planlagt evalueres efter fire år. Det sker bl.a. på baggrund af en evalueringsrapport, der offentliggøres i dag.
Rapporten redegør for resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse blandt uddannelsesordningens studerende/nye præster og aktørerne omkring dem og indeholder også resultaterne af de løbende evalueringer af undervisningen på både pastoralseminarieuddannelsen og den obligatoriske efteruddannelse i samme periode.
Et internt udvalg i Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter har stået for udarbejdelse af evalueringen i samråd med bl.a. en baggrundsgruppe af interessenter.
Rapporten kan læses her: 'Evalueringsrapport. NY PRÆST. Folkekirkens integrerede præsteuddannelse.'