Emnerne i det nye kursusprogram spænder som altid vidt
Folkekirkens ansatte kan se frem til spændende og vedkommende kurser og konferencer hos Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter i 2016 og 2017.
Tekst: Benny Schuster. Fotos: Christian R. Pedersen/Wikimedia/folkekirken.dk
Kursusprogrammet for den almene efteruddannelse i efteråret 2016 og foråret 2017 er netop offentliggjort.
Efteråret i detaljer og foråret skitseret
Som sædvanligt omtales efterårets kurser nu i detaljer, mens kurserne i foråret 2017 forhåndsannonceres med titler og datoer. Såvel i efterår som forår udbydes mange kurser for bestemte grupper, og en hel del af efterårskurserne med frit optag er enten fuldtegnede eller har kun få pladser tilbage. Det er derfor en god idé også at kigge grundigt på kurserne næste forår, som kan søges allerede nu.
I reformationens tegn
Der er grund til at henlede opmærksomheden på to ting ved programmet: Dels vil man kunne møde en række af de nye medarbejdere, som er blevet ansat i FUV gennem de seneste måneder; dels er der i foråret 2017 godt et halvt dusin kurser, som ganske vist har meget forskelligartede emner, men som alle tager anledning af 500-årsjubilæet til at beskæftige sig med reformationens såvel historiske betydning som især dens nutidige forvaltning (se kurserne 02, 08, 16, 20, 29, 33 og 44).
Kursus og konference om kirkeretten
Det kan også bemærkes, at FUV i foråret 2017 genoptager en gammel tradition fra Præstehøjskolens tid med at give rum for kirkeretten, idet der både udbydes et grundkursus, der indfører i denne fagdisciplin, og afholdes en konference om trossamfundenes retsforhold - begge ved forhenværende ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen (kurserne 10/17 og 26/17).
Tematisk og kronologisk præsentation af kurser
Hele kursusprogrammet findes her på hjemmesiden som både tematisk og kronologisk oversigt, så det er nemt at danne sig et overblik over udbuddet.
Ansøgning om deltagelse i et givent kursus skal ske via hjemmesiden. Man logger ind som enten kirkenetbruger med sit KM-brugernavn og -adgangskode eller ved hjælpe af NemID.
God fornøjelse med kursusdeltagelsen.
Læs mere
Se hele kursusprogrammet online