De vigtigste tal fra årets kirkestatistik

Folkekirkens medlemsprocent er i 2022 faldet med 1,1 procent. Det er et markant fald. Medlemsprocenten er faldet fra 73,2% i 2021 til 72,1% i 2022. Procentnedgangen er stort set jævnt fordelt over hele landet.

Faldet i medlemsprocenten kan ses i sammenhæng med særligt to samfundsmæssige kriser: krigen i Ukraine og inflationen. Krigen i Ukraine har påvirket indvandringen i Danmark, som i 2022 har modtaget mere end 30.000 ukrainske flygtninge. Denne nye befolkningsgruppe er med til at påvirke procentfordelingen af medlemmer og ikke-medlemmer af folkekirken. 
Samtidig har den kraftigt stigende inflation i 2022 lagt et pres på privatøkonomien for mange, hvilket kan have påvirket deres valg af udmeldelse af folkekirken. 

Antallet af udmeldelser har desuden været en smule lavere i 2019, 2020 og 2021 end de foregående år, hvilket kan tyde på, at personer, som har gået med overvejelsen om udmeldelse under COVID-19, har været afventende og nu har fået et sidste incitament til at melde sig ud. 

I alt ser vi i 2022 en nedgang i folkekirkens medlemstal på 20.529 medlemmer. Tallet dækker tilsammen over personer som er udvandret, har meldt sig ud af folkekirken, er døde i løbet af året samt indmeldelser i form af døbte.

 Flere vielser og velsignelser 

Samtidig ser vi en klar stigning i både kirkelige vielser og velsignelser efter COVID-19. Antallet af vielser er steget fra 7.864 i 2021 til 10.310 i 2022, hvilket bringer vielsestallet tilbage på samme niveau som før pandemien. Antallet af velsignelser er steget fra 1.464 i 2021, hvilket var på niveau med årene inden COVID-19, til 2.024 i 2022.

Stigningen kan ses som et udtryk for, at mange af de par, der blev borgerligt viet under COVID-19, stadig har ønsket en kirkelig markering, da det igen blev muligt.

 Barnedåbsprocent og samlet dåbstal er steget 

Barnedåbsprocenten er for børn født i 2021 på 56,2% på landsplan. Tallet dækker over et spænd på 35,7% fra Københavns Stift til 73,0% i Viborg Stift. Barnedåbsprocenten er steget igen efter COVID-19 og er over niveauet for 2019. 

Barnedåbsprocenten er et mål for, hvor stor en andel af 0-årige fra en årgang, der er blevet døbt, og kan dermed først beregnes, når det sidste barn i årgangen er fyldt ét år. Barnedåbsprocenten for 2022 vil derfor først fremgå af næste års kirkestatistik.

Det samlede dåbstal, der også omfatter blandt andet konfirmand- og voksendåb, er steget fra 33.900 i 2020 til 40.849 i 2022.

 Konfirmationsprocenten er faldende 

Konfirmationstallene er steget fra 44.977 i 2021 til 45.671 i 2022. Det svarer til en konfirmationsprocent på 66,5%. Konfirmationsprocenten har ligget stabilt de sidste to år og stiger i år med 0,5 procentpoint. 
Konfirmationsprocenten er over en årrække faldet fra ca. 70% til nu tilsyneladende at have stabiliseret sig omkring 66%. Når vi ser på befolkningssammensætningen blandt de unge i konfirmationsalderen (13-15-årige) kan vi se, at andelen af unge med anden etnisk herkomst end dansk er let stigende, fra 11,2% i 2015 til 13,5% pr. 1. januar 2023. Set i dette lys er faldet i konfirmationsprocenten over en årrække forventeligt, selv om ændringen i befolkningssammensætningen ikke kan forklare hele faldet.

 Mange ønsker fortsat en folkekirkelig begravelse eller bisættelse

Begravelsesprocenten, som angiver hvor stor en del af befolkningen, der får en kirkelig bisættelse eller begravelse, er faldet med 0,3 procentpoint fra 81,0% i 2021 til 80,7% i 2022. Det peger på, at en folkekirkelig begravelse eller bisættelse stadig er noget, som mange ønsker som den sidste afsked.
Vi ser samtidig, at antallet af ældre indvandrere og efterkommere i den samlede befolkning er stigende, hvilket kan påvirke den folkekirkelige begravelsesprocent.