Billedserie: De nye præstestuderende er i gang
Efterårssemesteret på Pastoralseminariet blev skudt i gang hos FUV i Løgumkloster mandag den 10. august. Se en billedserie fra studiestarten.
Af Christian Riis Kistrup. Fotos: FUV
Som noget nyt indledtes semesteret på Pastoralseminarierne med en fælles internatuge i Løgumkloster for de i alt 38 studerende.
Her, i de skønne sønderjyske omgivelser, fik de nye teologer en indføring i at blive præst, og på programmet var blandt andet også fortælleteknik og dåbsteologi og -praksis.
Mens teologiske studier danner den teoretiske basis for at udøve en gerning i folkekirken, gives der ved Pastoralseminariet en undervisning, som direkte sigter mod præstegerningens forskellige opgaver.
Et semester varer 17 uger, hvoraf minimum fire uger afvikles som praktik i et sogn.
I semesteret på "pastoralen" skal de kommende præster undervises i fag som homiletik, liturgik, sjælesorg, kirkekundskab og kirkemusik.
I efterårssemesteret er der i Aarhus tilmeldt 22 studerende og i København 16.