Damp på den homiletiske kedel
FUV og Homiletisk Netværk i Roskilde Stift inviterer sammen til seminar om prædikenen - og om at holde dampen oppe som prædikant.
Tirsdag den 9. november 2021 kl. 10-12 kan alle interesserede komme og høre nyt inden for det homiletiske felt, når Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter sammen med Homiletisk Netværk i Roskilde Stift inviterer til et formiddagsseminar i Konventhuset, Domkirkestræde 10, Roskilde.
Mads Davidsen, studielektor på pastoralseminarieuddannelsen ved FUV København og underviser i homiletik vil fortælle om at prædike på 'På prædikenens præmisser'
Maria Harms, sognepræst ved Roskilde Domkirke, vil i foredraget 'Hold dampen oppe' tale om at finde motivation til at blive ved med at prædike søndag efter søndag, år efter år.
Prædikenhåndbogen (2021) vil blive præsenteret og få en replik med på vejen af en erfaren præst. Læs mere om Prædikenhåndbogen her: Ny lærebog i homiletik.
Det er gratis at deltage - inkl. efterfølgende frokost. Tilmelding til Maria Harms på mhar@km.dk senest 2. november med angivelse af, om man ønsker at deltage i frokosten.