Babysalmesang - en dag med oplæg, samtale, sang og dans
Gratis symposium for ledere, frivillige og alle, der holder af babysalmesang onsdag 15. marts 2023 i Odense.
Et symposium er et uformelt møde, hvor samtalen blomstrer. Hos de gamle grækere var det et drikkelag, her holder deltagerne sig the og kaffe og lidt godt at spise, men der er meget at tale om efter mere end 20 år med babysalmesang.
Med afsæt i Rose Marie Tillischs bog Babysalmesangens teologi (2022) ser oplægsholdere og deltagere fremad mod de næste mange år med babysalmesang i kirken.
Temaet vil i løbet af dagen blive grebet an fra flere vinkler:
- Hvad fortæller rapporten om babysalmesangens teologi?
- Skal der opbygges en uddannelse? Og hvordan kunne den se ud?
- Hvilken rolle spiller babysalmesangen for barnets ret til religion?
- Hvordan er diakoni forbundet med babysalmesang?
- Hvordan ser babysalmesang ud fra en musikpædagogisk vinkel?
Hent programmet her: Program for babysalmesangssymposium (pdf)
Tid, sted og tilmelding
Symposiet afholdes onsdag 15. marts 2023 kl. 9:30-16 i Vor Frue kirkes sognehus, Frue Kirkestræde 12B, 5000 Odense.
Deltagelse er gratis, tilmelding senest 8. marts 2023 til Rose Marie Tillisch: rmt@km.dk