DDS 743 Nu rinder solen op
DDS 289 Nu bede vi den Helligånd
DDS 561 Jeg kender et land, vers 9-11 (melodi: Lindeman)
100 S 812 November går tungt gennem byen
100S 847 Kalken med Ordet
DDS 431 Herre Kristus, dig til ære
Som alternativ til "Dybt hælder året", der til gengæld kan figurere gennem postludiet, vælges "Nu rinder solen op". Gennem vægtskålsmotivet betones forholdet mellem synd og nåde. Det er vederkvægende ved en gudstjeneste, hvor dom og selvopgør er på dagsordenen, som det første at synge om Guds nåde, der flyder uforskyldt til os.
"Nu bede vi den Helligånd" minder os om, at vi ikke frelses uafhængigt af andre. Helliggørelsen er et kollektivt anliggende. Vi kommer så at sige kun i mål sammen.
Som beskrevet i noten om genkendelighed og ny-oplevelse under Tværfagligt notat foreslår vi ”Jeg kender et land” som gennemgående for perioden 21. søndag efter trinitatis til sidste søndag i kirkeåret. Denne søndag synges versene, der indeholder den prægnante vending ”fra dødningehjem til de levendes land” og udfolder den kristne trehed, tro, håb og kærlighed, afsluttende med ”Komme dit rige” som slutreplik, der åbner mod advent.
"November går tungt gennem byen". Årstiden som sindbillede. Salmen synges som direkte reaktion på dagens evangelietekst. Salmen lader domsafgørelsen stå åben og betoner troen som det anker, der kastes i uvishedens hav.
For at indsynges går ”Kalken med Ordet” fra 100 salmer som nadversalme igennem perioden 21. søndag efter trinitatis til sidste søndag i kirkeåret. Gottliebs melodi er let at gå til, men Grotrians ord og sammenstillinger kan føles uvante i gudstjenestesammenhæng og tåler derfor gentagelse i en periode.
"Herre Kristus, dig til ære" opsummerer det forgangne år, ikke kun som noget afsluttet, men som åbnet mod evigheden i kraft af gentagelsen og højtidsglansen. Kirkeårets cyklus er ikke en lukket ring, men en sjælesørgerisk bevægelse, som mennesket, hvis liv er fortløbende og endeligt, kan finde hvile i ved gang på gang at få tilsagt syndernes forladelse.
