Kniber det med at rekruttere frivillige til kirkens arbejde? Er de nuværende frivillige ved at blive gamle, uden at der kommer nye og yngre til? Og tager det flere ressourcer end det tilfører at lede frivillige og bruge tid på at vise dem anerkendelse?
Få opdateret viden om frivillige generelt inden for idræt, boligsocialt arbejde og foreningsliv og om frivillige i folkekirken specifikt: Hvem er de frivillige? Hvorfor er de frivillige? Hvordan er de blevet frivillige? Hvad motiverer dem til at blive i længere tid? Og kan man fyre en frivillig?
Foredragsdelen er baseret på ny forskning i frivillighed generelt samt Videnscenterets egne undersøgelser af frivillige i folkekirken.
Tidsramme og pris
To-tre timer. 4500 kr. ekskl. transport