Netværket folkekirke for mennesker med særlige behov og FUV byder velkommen til en online kursusdag om den digitale konfirmandstue. Kursusdagen vil præsentere et digitalt læringsrum til konfirmander, der ikke kan deltage på normal vis i konfirmationsforberedelsen f.eks. på grund af angst eller skolefravær. Mødet på den digitale platform kan være den eneste mulighed for at etablere et mødested og tilbyde konfirmationsforberedelse til denne målgruppe.
Det digitale læringsrum Den digitale Konfirmandstue vil blive gennemgået, og der vil blive givet eksempler på, hvordan undervisningen kan tilrettelægges. Til slut vil der være en præsentation af to nye undervisningsmaterialer til målgruppen med særlige behov.
10.00-10.10: Velkommen v. Jonas Weisenberg og Stinna Ahrenst, FUV
10.10-11.30: Præsentation af onlineundervisningens muligheder v. Anni Pilgaard Christiansen, udvikler af Den frie digitale skole
11.30-11.45: Pause
11.45- 12.45: Præsentation af den digitale konfirmandstue v. Anni Pilgaard Christiansen og religionspædagogisk konsulent Susanne Leiding
12.45-13.15: Præsentation af to nye undervisningsmaterialer til målgruppen v. sognepræst Jonas Weisenberg og sognepræst Johanne Fårup