Fortsæt til hovedindholdet
FUV
Kursusprogram

Sorggrupper i folkekirken -Sammen om sorgen, ind i fællesskabet

NB: Kurset er et eksternatkursus, der afholdes på FUV i København. 

Kurset retter sig mod præster, kirke- og kulturmedarbejdere og andre, der gerne vil starte sorggrupper eller allerede arbejder med sorggrupper for børn, unge eller voksne i kirkeligt regi, livsmodsgrupper, kirkelige mødesteder, kirkekafeer m.m. Kurset tager udgangspunkt i, at sorgen ikke er en tunnel, man skal igennem, men et landskab, man skal leve i og leve med, og at formålet med en sådan gruppe først og fremmest er, at deltagerne erfarer, 
-       at sorg er en almindelig måde at reagere på et tab
-       at når sorgen deles, bliver den lettere at bære
-       at det ikke handler om at opnå en accept af tabet, men at komme nærmere en taknemmelighed over det, man har fået og aldrig kan miste
-       at døden afslutter et liv, ikke en relation
-       at sorghjælp er huskehjælp
-       at sorggruppen/livsmodsgruppen m.m. kan være det første skridt på vej ind i fællesskabet igen
-       at evangeliet om kødets opstandelse og det evige liv rummer trøst og livsmod, når man mister.

Kurset vil bestå af en vekselvirkning mellem oplæg, refleksion og øvelser og udstyrer deltagerne med såvel teoretisk indsigt i sorg og trøst og praktiske råd til, hvordan man starter en sorggruppe, og driver den i overensstemmelse med ovenstående. Der indgår også overvejelser over, hvad der er det særlige ved arbejde med sorg i kirkeligt regi.

Michael Hviid Jacobsen, Professor, Institut for Sociologi og Socialt Arbejde, Aalborg Universitet:
Dødens og sorgens historie og forandrede sorgforståelser

Ole Raakjær:
1. Eksistentielle og teologiske perspektiver på sorg
2. Modeller for sorggruppearbejde
3. Hvordan hjælper vi barnet eller den unge, der mister?

Familieterapeut Birgitte Nygaard og praktiserende læge Poul Nygaard:
Ledelse af sorggrupper

Maria Baastrup Jørgensen, studielektor, FUV, leder af specialuddannelsen i sorggruppeledelse:
Hvad blev der af arvesølvet? 

Signe Asbirk, sognepræst, Køge sogn:
Tilbage til fællesskabet! Folkekirken som særegen ramme for mødet med sørgende 

Lise Trap, forfatter og tidligere sognepræst:
Vinterblomster – at forandres i sorg

Dato:11. november - 15. november 2024
Kursusleder:Lektor, ph.d. Ole Raakjær
Målgruppe:Præster, Andre kirkeligt ansatte og Kirke- og kulturmedarbejdere
Kursustype:Eksternatkurser
Kursussted:FUV København, Farvergade 27F, 2. sal, 1463 København K.
Pris:For andre end præster 5.500,00 kr.
Kursus-id:K. 78a/24 - 2992
Ansøgningsfristen er udløbet