Vi vil på denne studietur rejse i "de globale fortælleres" fodspor og blive klædt på til at modtage dem i sognene, når de kommer ud for at fortælle om deres oplevelser og møde med Tanzania. Det giver samtidig et indblik i missionsarbejde anno 2023 med fokus på kontekstuel teologi, religionsdialog og bæredygtighed.
https://www.danmission.net/tanzaniarejse-2023
https://www.danmission.net/tanzaniarejse-2023
Studieturen giver et indblik i Danmissions arbejde i Tanzania. Vi vil mødes med flere af Danmissions samarbejdspartnere og derigennem erfare hvordan mission både har et teologisk, socialt og mellemmenneskeligt anliggende. Studieturen vil give deltagerne gode forudsætninger for at kunne involvere mission og globalt engagement i det daglige arbejde hjemme i sognene.
Studieturen vil udgøre et møde med kulturel og religiøs mangfoldighed, som kan være med til at sætte kirkelivet i Danmark i perspektiv.
Studieturen vil udgøre et møde med kulturel og religiøs mangfoldighed, som kan være med til at sætte kirkelivet i Danmark i perspektiv.
Besøg på Makumira Præsteskole, hvor vi vil deltage i gudstjeneste og forelæsninger, samt mødes med de studerende. Et hovedpunkt vil være en præsentation af indhold af og udfordringer med det voksende fænomen i afrikansk teologi: "misleading theology".
Besøg på Upendo Syskole, som udover at give kvinderne en uddannelse er med til at skabe og udbygge forståelse mellem skolens kristne og muslimske elever.
Besøg på dialogcenteret ZANZIC, der arbejder med at skabe rammer for en fredelig sameksistens mellem forskellige religiøse grupperinger.
Besøg på Irente Farm, som er den lutherske kirkes forsøgscenter i bæredygtigt landbrug.