Sammen med Iliaden, Odysséen
og Den Guddommelige Komedie hører Aeneiden (29-19 f.Kr.) til supereliten af
litteraturhistoriens klassikere. Ligesom Homers værker fungerede som
uddannelses- og dannelsesmanualer for det antikke græske menneske, gjorde
Vergils Aeneide ditto for borgere og efterkommere af Romerriget. I 1500
år har Aeneiden dermed spillet en så afgørende rolle for det vestlige
menneskes dannelse og selvforståelse, at man med rette kan spørge, om det
overhovedet er muligt at forstå vores kultur i fraværet af dette værk.
Bemærk: Kurset løber hen over en weekend!

Uddybende kursusbeskrivelse:
Vergils Aeneide er fortællingen om Roms grundlæggelse og legitimitet, hvad der, Romerrigets virkningshistorie taget i betragtning, er mere end tilstrækkelig grund til at give sig i lag med værket. Men Aeneiden udgør tillige den romerske bro til kristendommen, der ikke mindst er interessant i teologisk sammenhæng. Endelig er hovedpersonen Aeneas så meget mere end en romer. Han er et menneske som dig og mig, der kæmper med sig selv, sin(e) kærlighed(er), sin skæbne, religiøsitet og politiske tilhørsforhold. Netop derfor har Aeneidens digteriske strøm flydt fra den ene historiske epoke til den anden og udgjort et reservoir af inspiration for historiens store ånder og skikkelser, som eksempelvis Augustin, Dante, Shakespeare, de amerikanske grundlæggere, Freud, C.S. Lewis – og måske var Luthers teologi i langt højere grad påvirket af Aeneiden, end en senere tid har ladet sig fortælle. På så mange måder er Aeneiden et nærmere bekendtskab værd.

Velkommen til et kursus, hvor du får overblik over værket
som helhed og indblik i dets centrale tematikker, der til stadighed inspirerer
grundet deres tidløse aktualitet. Kurset er opbygget som en vekselvirkning mellem forelæsninger, rigelig studietid til selv at få læst værket i sin helhed og fælles tekstgennemgange. Det forudsættes, at deltagerne selv har anskaffet/lånt sig frem til Otto Steen Dues oversættelse "Virgils Aeneide på dansk", og det anbefales også at anskaffe sig Dues "Ledsager til Vergild Aeneide" (begge Gyldendal, 2007).
Af programmet:
Rektor, cand.mag. i latin, fysik og oldtidskundskab Søren Hindsholm, Nørresundby Gymnasium: Vergils Aeneide – tekst og kontekst.
Martin Herbst:
1. Generel introduktion: Aeneidens betydning, struktur, fortolkning og fortællingens forløb.
2. Dannelsesparadigmet i Iliaden, Odysseen og Aeneiden.
3. Stakkels Dido. Vergils kærlighedsbegreb.
4. Den romerske bro til kristendommen.
5. Centrale temaer i Aeneiden: Skæbne, krig, guderne, tvetydighed, m.fl.
Benny Grey Schuster:
Vergils efterliv hos Shakespeare.