Lektor i sjælesorg, ph.d. Christine Tind Johannessen, ved Folkekirkens
Uddannelses- og Videnscenter og gæsteforsker ved Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet, har forsket i Bæredygtig sjælesorg – som stresslindring. Projektet finansieredes af Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter.
I rammen af projektet har Christine Tind Johannessen udviklet tre modeller for ”bæredygtig sjælesorg” i samtiden, der kan bidrage til lindrende processer i sjælesorgssamtaler med mennesker, der er ramt af forskellige former for stresstilstande. I en etnografisk-teologisk undersøgelse af danske studenterpræsters sjælesorgssamtaler med stressramte studerende har projektet systematisk udforsket ubeviste og beviste praksisser, der kommer til udtryk i samtalerne.
På den baggrund og med forskellige samfundstemaer for øje har projektet udviklet modeller for sjælesorgssamtaler, som både trækker på sjælesorgens særegne teologiske ressourcer og på indsigter fra psykologi og psykoterapi.
På empirisk og teoretisk grundlag giver undersøgelsen således viden om samtidens sjælesorg gennem temaerne: Sjælesorg som kærligt nærvær, Sjælesorg på tværs af køn og Sjælesorg i en tid med klimaforandringer.
Se introduktioner til projektet ”Bæredygtig sjælesorg - som stresslindring” i fem videoer
1. Hvad er sjælesorg?: https://youtu.be/cUYybixqLec
2. Introduktion til Bæredygtig sjælesorg - som stresslindring: https://youtu.be/vo7vqpOKmV8
3. Sjælesorg som kærligt nærvær: https://youtu.be/fchs6EUPxYU
4. Sjælesorg på tværs af køn: https://youtu.be/HCxGLCixK3c
5. Sjælesorg i en tid med klimaforandringer: https://youtu.be/whqhl-vk37A
Litteratur om udviklede sjælesorgsmodeller i projektet
Bæredygtig sjælesorg - som stresslindring
Johannessen, Christine Tind (2021). ”Sophias kærlige blik: Tillid og treenighed som forandringsgrundlag i sjælesorgssamtaler med stressramte studerende”, Tidsskrift for Sjelesorg 3-4: 373-391.
Johannessen, Christine Tind (2023). ”Moderlig sjælesorg - på tværs af køn”, i Guds ord i kvindemund (Else Marie Wiberg Pedersen, red.), København: Gads Forlag. https://issuu.com/gads-forlag/docs/guds_ord_i_kvindemund_issuu
Johannessen, Christine Tind (2022). “Belonging to the World through Body, Trust, and Trinity: Climate Change and Pastoral Care with University Students”, Religions 13: 527. https://doi.org/10.3390/ rel13060527 https://www.mdpi.com/2077-1444/13/6/527
For yderligere information om projektet kontakt
Christine Tind Johannessen, ctj@km.dk