DDS 496 Af dybsens nød
DDS 598 O Gud, du ved og kender
DDS 28 De dybeste lag i mit hjerte
DDS 302 Gud Helligånd! o kom
DDS 192 Hil dig, Frelser og Forsoner
DDS 414 Den mægtige finder vi ikke
Martin Luthers salme ”Af dybsens nød” hører til blandt kernesalmerne til bededag. Luthers stærke ord og Johann Walthers strenge tonesprog i melodien slår en alvorlig tone an og udfordrer de dybeste lag i vores hjerter. Hvad er et menneske stillet over for Gud? Selvom det moderne menneske måske ikke kender sig så meget hjemme i syndenøden, så oplever vi nok alligevel ofte at komme til kort.
Selviskheden italesættes i de to næste salmer, og her kommer også længslen ind – længslen efter, at Gud skal gribe ind, finde os og hjælpe os i vores magtesløshed. Efter prædikenen længes vi efter Helligånden til at drive sorgen og tvivlen ud.
Under nadveren griber vi tilbage til påskens budskab om, at Gud har givet sig os sig selv i Kristus. Så selvom vi føler hjertes hårdhed til fulde, håber vi dog på, at Gud ikke vil lade os fortabes i døden, men række os hånden, når øjet brister, og åbne riget for os. Her anbefaler vi et skifte til dur, hvor de forrige salmer har været i mol, og anvende C. C. Hoffmanns melodi.
Med sidste salme lader vi sangene synge i os, og sandheden – om Gud og om os – lyse af liv. Vi anbefaler at blive i dur og bruge melodien til ”Som tørstige hjort” og spille den i et tempo, der benytter sig af den tredelte taktart og gøre salmen let og dansant.