Fortsæt til hovedindholdet
Store bededag
Musikvalg store bededag

Musikvalg

Forslag til præ- og postludium, vers til meditation, kor- og solo-/enstemmig sang. 

Med musikvalget forsøger vi at understrege bevægelsen fra den strenge, dogmatiske – måske næste provokerende – luthersalme ”Af dybsens nød” over hjertets ægte længsel og frem til det fredfyldte, som kommer til os fra Gud selv.

Præludium
Mogens Wöldike: ”Af dybsens nød” fra Orgelkoraler til kirkeåret, Wilhelm Hansen, 1943
Povl Hamburger: ”Af dybsens nød” fra Orgelkoraler til kirkeåret, Wilhelm Hansen. 1943
Max Reger: ”Aus tiefer Not” (Af dybsens nød) fra 30 kleine Choralvorspiele op. 135a, Edition Breitkopf

Postludium
Leon Boëllmann: “Prière à Notre Dame” fra Suite Gothique op. 25, Edition Schott
Leon Boëllmann: “Rêverie” fra Organ Music for Manuals Book 3, Oxford University Press
Et middelsvært og et enklere stykke orgelmusik, der begge lægger gudstjenesten til ro – blødt, blidt og sagte – og bliver i dur.

Vers til meditation
”Kun hos Gud finder min sjæl ro, fra ham kommer min frelse” (Salmernes bog 62,2)

Korsang
Camille Saint Saëns: ”Gud, vær mig nådig” (Sl 51) fra Religiøse korsange ved Lars Søraas, Einar Kaland Musikkforlag. Denne korsats knytter ordret an ved den gammeltestamentlige læsning fra Sl 51
Merete Kuhlmann: ”Min mund og mit hjerte” fra Korbog 2, Forlaget Mixtur 2011. Jf. den homiletiske overvejelse om, at troen må have et udtryk, og ikke blot være en tro med munden.

Solo/enstemmig sang
Iben Krogsdal/Helene Blum: ”Jeg bærer et sønderknust hjerte i kirke”, 
Fra dybet: nye salmer over gamle salmer, Syng Nyt, 2017
Iben Krogsdal/Jesper Gottlieb: ”Jeg kommer i min dybe nød”, Kirkesangbogen 871
Begge salmer viderefører tematikken fra Luthersalmen ”Af dybsens nød”. Hvor den sidste er en decideret gendigtning, er den første snarere et forsøg på at lade det moderne menneske sætte nutidige ord på sin ’dybe nød’.