DDS 785 Tunge, mørke natteskyer
DDS 457 Du, som gik foran os
DDS 636 Midt i alt det meningsløse
DDS 455: Mindes vi en fuldtro ven
Janne Mark: Syng for alverdens urolige hjerter (Pilgrim, Eksistensen, 2018)
Vi tager udgangspunkt i en aftengudstjeneste her på skærtorsdag. Og selv hvis højmessen afholdes om formiddagen, kan det forsvares at begynde med ”Tunge, mørke natteskyer”. Den fortæller os nemlig, at vi i påskeberetningen er nået til det sidste aftensmåltid. Salmen indeholder en frygt og en tvivl, som afspejler disciplenes, men som også taler til almindelige mennesker i dag.
Dagens tekster emmer af uro og anspændthed. Stilhed før storm. Disciplene holder vejret og venter på dét, der skal ske. Samtidig trækkes de og vi i første læsning igennem den store jødiske påskefejring og alle dets ritualer. Det er næsten ikke til at holde ud, og i evangelielæsningen fornemmer vi disciplenes forvirring, frygt og næsten akavede anspændthed, mens påskemåltidet forberedes og indtages. Denne uro tillader vi os at dvæle ved i ”Du, som gik foran os” og ”Midt i alt det meningsløse”. Men sat ind i en nutidig ramme, hvor vi ser tvivlen og meningsløsheden i vores egne liv i øjnene samtidig med, at vi fastholder et håb, om at selv dér – i angstens dyb og i det sprængte liv – har vi følgeskab af Gud.
Efter prædikenen har vi brug for at lægge uroen til side for en stund og svælge i Hartmanns romantiske melodi til ”Mindes vi en fuldtro ven” og skærtorsdags større sammenhæng: nadveren til minde om Kristus.
Skærtorsdags nadver gribes vidt forskelligt an i landets kirker. Derfor foreslår vi hverken nadversalme eller nadververs, men lader dette være op til stedets tradition.
Til sidst giver vi igen plads til skærtorsdags anspændte uro, men med Janne Marks salme – en vuggesang for urolige hjerter – synger Gud erindring og livsmod, lys og fred, håb og ro frem.
