Helligtrekongertidens tema – tilsynekomsten – afrundes på denne søndag.
Den guddommelige tilsynekomst begynder på bjerget, i al sin magt og vælde, med den direkte kommunikation mellem Gud Herren og Moses. Denne direkte kommunikation afløses af en indirekte kommunikation, idet folket kun kan kommunikere med Gud Herren gennem Moses og gennem Lovens tavler. Dertil kommer, at det er nødvendigt med et slør, som understregning af det indirekte forhold.
Den indirekte kommunikation beskrives i både epistlen og evangeliet som en (sløret) sky, hvorfra der tales, og i evangeliet understreges det indirekte forhold tillige ved, at der sker en forvandling. Disciplene kan ikke se Jesus, sådan som de plejer at se ham, han ser anderledes ud både i ansigtet og i tøjet.
En tilsvarende oplevelse kan komme på tale, når det meditative menneske begiver sig ud på en sjælerejse og dér oplever en religiøs vision. Men evangeliet afsluttes med en direkte henvendelse til mennesket: ”Rejs Jer og frygt ikke”.
Herved bevæger vi os ud af det meditative, indirekte rum til den mere direkte forbindelse mellem Gud og menneske. Det er denne direkte tale, der gentages i gudstjenesten i evangeliets forkyndelse og tilsagnet om syndernes forladelse. Derfor kan jeg rejse mig op og gå ud af kirken som et frit menneske med rank ryg, fordi jeg har hørt ordet ”Frygt ikke”.
