DDS 557 Her vil ties, her vil bies
DDS 598 O, Gud, du ved og kender/
Jeg kender en vingård den gode
DDS 365 Guds kærlighed ej grænse ved
DDS 492 Guds igenfødte, nylevende sjæle/
Det er vinter mellem jul og fastelavn/
100S 849 Igen berørt
DDS 7 Herre Gud! Dit dyre navn og ære
1. salme: ”Her vil ties, her vil bies”. En af de eneste vårvintersalmer vi har, en klassiker, der fortjener at blive brugt de få søndage om året, hvor den kan bruges. Salmen kan bruges ultimo januar til ultimo februar, hvor man kan være heldig at se erantis titte frem under sneen. Salmen skulle ifølge salmebogen være digtet over Højs 2, 11-14, men jeg mener, Erik A. Nielsen har ret i, at den snarere er inspireret af syndflodsberetningen. Duen i vers 6 er duen, der kommer tilbage til Noa og bebuder tørt land, grønne vækster og håb (1 Mos 8,1-12). I trange tider og dybe vintre, også de eksistentielle, spejder vi efter håbstegn, også dem der åbner til et eskatologisk perspektiv: det store forår oventil (Erik A. Nielsen: H. A. Brorson, Gyldendal, 2013, s. 415).
2. salme: ”O, Gud, du ved og kender”. Den førreformatoriske melodi kan dele vandene, da dens melodiføring ikke nødvendigvis tiltaler et moderne øre eller indbyder til fællessang. Men da salmen kun er på tre vers, og der ikke er valgt andre førreformatoriske melodier, går det an.
3. salme: ”Jeg kender en vingård den gode” fra Salmer og sange i skole og kirke II (Folkeskolens Musiklærerforening, 2010). Ny evangeliesalme med let forståelig tekst og sangbar melodi, der står i stærk kontrast til den forrige salmes. Som evangeliesalme fremstår denne salme som en vise, der i ord og toner fortæller dagens hovedhistorie så malende i dansende ¾-takt, at man næsten kan se trubaduren i vingården med strengeinstrumentet for sig.
4. salme: ”Guds kærlighed ej grænse ved”. Synges normalt på melodien til ”Hvad kan os komme til for nød”, men kan også synges på melodien til ”Spænd over os dit himmelsejl”, som i højere grad formidler den Guds åbne favn, mildhed og glæde, der udsiges i teksten. Det er en enkel melodi, der har noget fint og helstøbt over sig.
5. salme: ”Guds igenfødte, ny-levende sjæle” (Ansbachs melodi) udtrykker den transformation, der sker, når man opdager og indtager Guds nåde. Melodien har dansekarakter og er velegnet til at bevæge sig på.
Alternativt kunne man synge ”Det er vinter mellem jul og fastelavn” (fra Janne Mark: Pilgrim) – en ny salme, der med fordel kan indsynges under uddeling. Den har en meget enkel meditativ melodi med en begrænset ambitus, der understreger det lavmælte toneleje i teksten, der længes efter lys i alle afskygninger og tager udgangspunkt i længsel efter det lys, en snevinter kaster af sig. Eller ”Igen berørt”, også af Janne Mark, et enkelt vers, der udsiger, hvad vi modtager i nadveren, og hvordan vi lever af det i hverdagen. Melodien befordrer tekstens enkelhed og andagt.
6. salme: ”Herre Gud! Dit dyre navn og ære”. Man går ud på en salme, der forkynder, at man kan læne sig ind i, at Gud er Gud under alle omstændigheder. Den norske folkemelodi har en inciterende fremdrift og et opløftende schwung. En lovsang!
