DDS 557 Her vil ties, her vil bies
DDS 3 Lovsynger Herren
DDS 154 En bondemand går ud at så
DDS 319 Vidunderligst af alt på jord
DDS 320 Midt iblandt os er Guds rige/
DDS 476 Kornet, som dør i jorden/
DDS 477 Som korn fra mange marker/
100S 846 To tusind år blev skjult i mørket/
DDS 720 Som året går
KSB 972 Frodigt og vildt
1. salme: ”Her vil ties, her vil bies” er en oplagt årstidssalme hvis den ikke er brugt forgangen søndag. Salmen kan bruges ultimo januar til ultimo februar, hvor man kan være heldig at se erantis titte frem under sneen. Salmen skulle ifølge salmebogen være digtet over Højs 2, 11-14, men jeg mener, Erik A. Nielsen har ret i, at den snarere er inspireret af syndflodsberetningen. Duen i vers 6 er duen, der kommer tilbage til Noa og bebuder tørt land, grønne vækster og håb (1 Mos 8,1-12). I trange tider og dybe vintre, også de eksistentielle, spejder vi efter håbstegn, også dem der åbner til et eskatologisk perspektiv: det store forår oventil (Erik A. Nielsen: H. A. Brorson, Gyldendal, 2013, s. 415).
2. salme: ”Lovsynger Herren”. En jubel over Guds storhed og nåde, der passer godt med Esajastekstens tale om en storslået Gud, der er rig på tilgivelse. Der åbnes for temaet ødselhed, der genfindes hos Esajas, der taler om Guds ord, der befrugter verden, hos Paulus, der taler om korsets ødsle dårskab, og endelig i sædemandens letsindige ødselhed med såsæden.
3. salme ”En bondemand går ud at så”. Evangeliesalme, der understreger Guds ødselhed og letsindighed. Node til Hans Dammeyers alternative melodi kan hentes her.
4. salme: ”Vidunderligst af alt på jord”. Barnekows næsten smægtende romantiske melodi formidler den ødselhed, der præger dagen med ”gode kår for barnekæmper lave”, ”springe over grave”, ”frugtbarhed og grøde”, ”evighedens gyldenår”. Laubs melodi virker her for fersk til det storslåede budskab, salmen formidler. Hvis man lægger evangeliesalmen efter prædikenen, kan ”Vidunderligst af alt på jord” eventuelt bruges som uddelingssalme (”med det han skaber vin af vand”, vers 6).
5. salme: ”Midt iblandt os er Guds rige” kan lige som ”Vidunderligst af alt på jord” synges både som salme efter prædikenen og under uddeling. Igen udtrykkes der her ødselhed, men også modtagelsen af ordet, der afhænger af (j)ordbunden. Her tales om at være gæster ved Guds nådebord, om at hjertet smager Guds fred, om at Guds rige skal blomstre op og om en himmelsk frugtbarhed.
”Kornet, som dør i jorden” som bortsendelsesalme har med sin tale om kornet, der dør i jorden, en lidt mere alvorlig tone end ”Som korn fra mange marker”, der formidler ren overflod og høst. En af dem kunne også være slutsalme.
”To tusind år blev skjult i mørket” er en nadversalme med en mørkere tone i både tekst og melodi; vers 3 taler om et skrig af smerte, et Golgata til alle tider, hvilket understreges af molmelodien.
”Som året går” kan synges under uddeling, har et vinterligt præg og rummer i sig det skjulte hemmelighedsfulde og det håbefulde spirelag. Peter Møllers molmelodi har en på én gang renfærdig og håbefuld tone.
6. Salmen ”Frodigt og vildt” fra Kirkesangbogen har som teksterne til denne søndag et stærkt vækstmotiv.
