Fortsæt til hovedindholdet
Pinsedag
Musikvalg pinsedag

Musikvalg

Forslag til præ- og postludium, korsang og solo-/enstemmig sang. 

Mange af de store pinsesalmer står i F-dur: ”I al sin glans”, ”Du, som går ud fra den levende Gud”, ”Kærligheds og sandheds Ånd”, "Nu bede vi den Helligånd” med flere. Derfor er her foreslået en række orgelstykker i F-dur, som forhåbentlig kan spille sammen med salmerne.

Præludium
J. S. Bach: ”Komm, Heiliger Geist” BWV 651 (forkortet udgave), Edition Peters (og andre). 
En koral over ”I al sin glans” – for eksempel af Jørgen Poul Erichsen i Danske orgelkoraler: 303 koralbearbejdelser, Forlaget Mixtur

Postludium
N. W. Gade: ”Tonestykke i F-dur” fra Niels W. Gade: Organ Works, Edition Wilhelm Hansen Gades Tonestykke lægger sig rigtig godt i forlængelse af den romantiske stil, som er fremherskende i mange af de store danske pinsesalmer.
J. S. Bach: ”Præludium F-dur” BWV 556, Edition Peters (og andre)
Bachs meget kendte lille præludium i F-dur skaber en æterisk stemning med de hurtige figurationer.

Korsang
Thomas Tallis: “If Ye Love Me” fra Tudor Church Music, Oxford University Press. Klassisk motet til dagen. Ren og klar i sit musikalske udtryk, fra en anden musikhistorisk periode og dog stadig i F-dur
Chr. Barnekow/N. F. S. Grundtvig: ”Kom Gud Helligånd, kom brat” fra Syv salmer for blandet kor Edition Egtved. Barnekows melodi er fantastisk velklingende og svinger sig mod skyerne med ”hjertets lærkeslag” og slutter på toptonen.

Solo-/enstemmig sang
Werner Knudsen/ Niels Johansen: ”Nu ånder jorden pinsen ind” i Hvem kaldte på erantis? og andre salmer og sange, Unitas, 2010. Smuk, sanselig tekst på en køn, enkel melodi.