Som kollekt vælger vi Anna Sophie Seidelins kollekt til påskedag, første tekstrække, i Tillæg til Alterbogen.
Kollekten tager udgangspunkt i lovsangen og lovprisningen, som må være vores første svar på påskedags mysterium. Den bruger nogle smukke poetiske billeder, der sat sammen parvis underbygger det store under, opstandelsen er: ”den sorte nat” og ”en livsalig morgenrøde” – ”de begravede Jesus”, og ”du vækkede ham” – ”menneskets jordefærd” og ”en guddommelig fødsel”.
Kollekten forsøger ikke at forklare påskens betydning, men giver et erfaringsnært udtryk for den frydesang, der vælder frem af dette store mysterium.
Påskedag
Kollekt påskedag