Fortsæt til hovedindholdet
Palmesøndag
Kollekt palmesøndag

Kollekt

Som kollekt vælger vi Elof Westergaards kollekt I til palmesøndag fra Gudstjenestens Bønner I (Aros, 2012). Den tager os med til Jerusalem, hvor vi synger med i koret, der hylder kongen og frelseren, der ankommer på et æsel. Men feststemningen varer kun et øjeblik. Så minder kollekten os om, at han, som vi nu hylder, er på vej til sin trone – nemlig et kors på Golgata. Dermed understreger kollekten palmesøndags dobbelthed af en historisk nutid, hvor vi er samtidige med det, der sker, og mærker begejstringen, og en konkret nutid, hvor vi kender historien og ved, at der ligger et kors og venter forude.