DDS 749: I østen stiger solen op
KSB 995: Jeg løfter mine øjne
DDS 59: Jesus os til trøst og gavn
DDS 717: I går var hveden moden
DDS 123: Her kommer, Jesus, dine små
DDS 712: Vær velkommen, Herrens år (nytår)
DDS 749: ”I østen stiger solen op”. Vi begynder med en folkelig salme, hvor solen står op over det nye år, og med den en hilsen fra Paradisets kyst. Vi længes og håber på glimt fra Paradisets kyst i det nye år. Melodien skal registreres så festligt som muligt, så den hæver sig over ’skolemorgensangen’.
KSB 995: ”Jeg løfter mine øjne”. Salmen egner sig godt som overgang fra lektiens exodus-stemning til epistlens dåbstale. Spørgsmålet i vers 1: ”Kan man tro på håb fra horisonten?” fanger fuldstændig dagens stemning og er et godt spørgsmål til både dystopisten og utopisten. Udgang og indgang giver på denne dag også associationer til årsskiftet. Salmen indeholder sunget nytårsdag et uartikuleret ønske om Guds velsignelse over det kommende år gennem dens bøn om Guds nærvær. Melodien har en rolig, næste hymneagtig karakter, der hviler godt i sig selv. Melodien strækker sig ud på ”evig” og lægger os dermed fortids velsignelser og fremtids håb i mund og krop.
DDS 59: ”Jesus os til trøst og gavn”. Brorsons to vers stammer fra DDS 135 ”Nu velan, et frejdigt mod”. Det meste af vers 2 består af kraftige tillægsbeskrivelser til Jesu navn. ’De stærke jyder’ – mon ikke vi alle har familie i en gren? – synger med fra det hinsides, og vi kaster anker sammen med dem i navnet. Melodi efter stedets skik; de to melodihenvisninger er dog meget forskellige i mentalitet: ”Rind nu op i Jesu navn” giver teksten en sikker og målrettet fremadskriden, mens ”Troens smykke” fra Freylinghausens salmebog med sin roligere melodi vil få menigheden til at dvæle ved salmens stærke udtryk.
DDS 717: ”I går var hveden moden”. Salmen kombinerer vore erfaringer af, at alting ikke altid går godt, med et stædigt håb, som kirken som en gammel ven på ny rækker os. Salmen kunne godt fortjene sin egen markante melodi; der eksisterer dog alternativer af blandt andre Erling Lindgren og Hans Dammeyer.
DDS 123. ”Her kommer, Jesus, dine små” som nadversalme. Verden kan nok være dystopisk, men vi løber den Jesus imod, der brød al mørkets magt, og som vi er forbundet med gennem dåbens pagt.
DDS 712: ”Vær velkommen, Herrens år” (nytår). Selvfølgelig! Som en pendant til åbningssalmen skal der rundes af med en tilsvarende folkelig og elsket salme. De fire vers har en næsten mytisk karakter: fire verdenshjørner, fire årstider, fire temperamenter, fire livsaldre, og Grundtvig anvender betegnelserne ”Sandheds Gud”, ”Nådens Gud”, ”Fredens Gud” og ”Fader-Gud” behændigt, så vi selv tager anråbelsen til os. En sungen udgangsbøn og et frejdigt velkommen til det nye år. A.P. Berggreens melodi fra 1852 viser, hvordan den erfarne salmekomponist, organist, koralbogsudgiver og skolesangsinspektør skriver en holdbar melodi: En treklangsbrydning åbner, og herefter er afbalancering mellem melodiens stigning og fald meget fint i ’sync’. En melodi, der tåler slid.
