Forslag til henholdsvis ligestemmigt kor (SA), blandet kor (SATB) og kirkesanger, og der skelnes imellem sværhedsgrad A (enkel) og sværhedsgrad B (avanceret)
Musikvalg til ligestemmigt kor
Læsningssvar (A+B)
”Velsignelsen som dug og regn” DDS 425, vers 3. Se under musikvalg til blandet kor
Motet (A)
”Gå i mørket med lyset” 100 salmer 862. Fordi der er en fin bevægelse i Kaaløs tekst (nytårsdags opbrud), der er tillige en overordnet enkelhed i valget af det indledende ord ”gå” i de korte vers. Erling Lindgrens melodi fra 2010 er vellykket dertil. Skal dog nok transponeres op til G- dur eller Ab-dur til anvendelse i korsammenhæng. Sidste linje kan udsættes flerstemmigt, alternativt hele verset. Man kan veksle mellem solosang og kor.
Motet (B)
Kasper Othmayr: ”Af Faders hjerte runden”, Korsange til kirkeåret, nr. 42, Edition Egtved, 1965. Egentlig en adventssats, men foreslået, fordi den tostemmige a cappella-sats klinger meget fint, og måske er gået i glemmebogen. Inkarnationen og lyset omtales. Som en pendant til de oftest forgæves nye målsætninger – eller slankekure – man vil etablere i det nye år, kan den ’rene og ubesmittede’ sang, som denne sats kræver, være et lille musikalsk bidrag til en ny begyndelse.
Musikvalg til blandet kor
Læsningssvar (A)
”Velsignelsen som dug og regn” DDS 425, vers 3. Synges i så fald på ”Fra Himlen højt”. Fordi vi stadig er i juletiden. DDS 425 er jo den store velsignelsessalme til dagens tekst, men fravalgt af os, da vi her finder Grundtvig som en form for ’over-kill’ i alle fem vers. Men et enkelt vers er fint. Sats: Der er mange muligheder, en fordel er at begynde unisont, af hensyn til svarets præcision rent intonationsmæssigt.
Læsningssvar (B)
Halleluja i juletiden af Johann Stobæus, Korsange til kirkeåret, nr. 132. Edition Egtved 1965, men kun denne dag, hvis svaret løber gennem juletiden.
Motet (A)
To forslag, dog nært beslægtede: ”Guds godhed vil vi prise”, sats af John Frandsen, 9 koralmotetter, MK B 003, Edition Egtved 1985 eller ”Lad tidens hjul omdrive”, sats af Hans Leo Hassler, Korsange til kirkeåret, nr. 36, Edition Egtved, 1965. Fordi begge bygger på Joachim Magdeburgs melodi fra 1571, som har international udbredelse og knytter an til centrale, ældre salmetekster til nytår hhv. DDS 716 og 719. Desuden har melodien antagelig rod i den verdslige musik, hvilket, som en lille finte, passer fint ind i nytårsdags profil.
Motet (B)
Niels la Cour: ”Gud være os nådig og velsigne os”, 37 danske motetter, Edition Egtved, 1985. Fordi teksten bringer en henvisning til den gammeltestamentlige læsning om løftet til Abraham. Vi har også brug for et sådant løfte – for det kommende år.
Motet (B)
Fra J.S. Bachs Magnificat BWV 243 kan man anvende satsen ”Sicut locutus est”, som er en femstemmig korfuga, der omhandler ordene ”…som det blev lovet os og vore forfædre, fra Abraham”. Den kan udmærket tages ud af sin sammenhæng. Musikken klinger i en meget prægtigt og overlegent klingende D-dur og relaterer til både den gammeltestamentlige og nytestamentlige læsning.
Musikvalg til kirkesanger
Har man overskud til det denne dag, er Dietrich Bonhoeffers salme ”Af gode magter er vi helt omgivet”, fra Tillæg til Den Danske Salmebog (1994) med melodi af Knut Nystedt umådelig velvalgt. Bonhoeffers tekst fra 1944 er fint oversat af Johannes Johansen i 1992. Set i lyset af Bonhoeffers personlige valg og skæbne under Anden Verdenskrig, finder man næppe et stærkere nytårstekstforlæg.
Postludium
Frie – plenum – orgelværker efter eget valg, eller kombiner med koraler over ”Guds godhed vil vi prise”/ ”Von Gott will ich nicht lassen”.
