Midfaste
Ved drøftelse af teksterne til midfaste søndag blev vi meget hurtigt opmærksomme på en dobbelthed – en spænding mellem en krævende og straffende Gud og en gavmild og nådig Gud. Samtidig slog det os, at selve det at have en fastesøndag med en evangelietekst om overflod af mad understøttede en sådan dobbelthed. For faste forbindes traditionelt med afsavn og undertvingelse af lyster, men her fortælles om en overdådighed af alt, hvad man kan lyste. Derfor har vi valgt at lade denne spænding præge gudstjenestens forløb i en opadgående kurve, sådan at vi begynder i fastens mere rigide og lidt dystre univers og slutter i en lysere, mere udfoldet taknemmelighedssfære men uden helt at slippe det modsætningsfyldte. Gennem et valg af salmer, der langsomt bliver lysere, understøtter vi denne proces, men uden at ende i nogen form for harmoni – vi er jo stadig på vej til Jerusalem. Derfor er ”Se, nu stiger solen også” blevet en slags signatursalme for denne gudstjeneste, fordi den i sig rummer både sorg og tak.
Midfaste søndag
Tværfagligt notat midfaste
