DDS 172 Se, vi går op til Jerusalem
DDS 635 Vær stærk min sjæl i denne tid
DDS 662 Hvad kan os komme til for nød
100S 826 Guds nåde er en vintergæk
DDS 4 Giv mig, Gud, en salmetunge
DDS 754 Se, nu stiger solen af havets skød
I dagens tekster ser vi en spænding mellem mørke og lys. Mellem befalinger og nåde. Mellem ydmygelse og glæde. Mellem faste og fest. Grundlæggende oplever vi, at det lysner, jo længere vi når i de tre tekster. Vi har forsøgt at lade musik- og salmevalgene følge denne udvikling.
I ”Se, vi går op til Jerusalem” sættes scenen. Vi er midt i fastetiden og følger Jesus på vej mod Jerusalem. Med ”Vær stærk min sjæl i denne tid” personliggøres dette. Vi bringes til at sætte fastens ørkenvandring i perspektiv til vores egne liv. I ”Hvad kan os komme til for nød” tages der hul på bespisningsunderet som en trøst midt i den tunge tid. Melodisk vil det være fint med et tilsvarende stemningsløft. Derfor anbefaler vi, at man overvejer en alternativ melodi, eksempelvis ”Et trofast hjerte, Herre min”, som virker lysere, og som både harmonisk og rytmisk rummer større variation.
Efter evangelielæsning og prædiken om bespisningsunderet lader vi glæden komme over os i form af en vintergæk. Der er ikke tale om jublende halleluja-glæde, men snarere en stille undren over livets små glæder. Vi peger på Peter Lindhardt Tofts melodi til ”Guds nåde er en vintergæk”, fordi den med bl.a. uforudsigelighed, kromatik og forudhold understreger Grotrians skæve form. Melodien findes i Jens Nielsen: Tillæg til den danske sangskat (Dansk Sang) eller Børnekor i kirken. Korhæfte 2 (Dansk Sang).
”Giv mig, Gud, en salmetunge” som nadversalme - med sidste vers sunget efter nadveren - er en lovprisning af Guds forunderlige muligheder – den overflod af godhed, som tilflyder os, og som bespisningsunderet er et udtryk for. Dette får særlig dybde, når den synges under vores lille brødunder – nadveren.
”Se, nu stiger solen af havets skød” opsummerer dagens dobbelthed med sine mange tvetydige billeder. Rings melodi rummer den samme dobbelthed eksempelvis med sin vekslen mellem dur og mol.
