Langfredag er der tradition for liturgiske gudstjenester, hvor hele lidelseshistorien bliver læst – enten i den individuelle form fra de enkelte evangelier eller i den sammenblandede form ”Vor Herre Jesu Kristi lidelses historie”, som findes i salmebogen. De lange tekstlæsninger giver anledning til at drage mere musik ind i gudstjenesten, end den traditionelle højmesse gør.
Dét, var vi hurtigt enige om, ville være en god idé, både fordi der findes så meget vidunderlig musik, der er skrevet til og om passionen, og fordi musikken – i højere grad end ordene måske – kan rumme og forvandle den smerte, der hører langfredag til.
Så for at arbejde med begge muligheder har vi valgt en traditionel højmesseform her til første tekstrække, og så vil man senere under anden tekstrække kunne finde et forslag til en liturgisk gudstjeneste.
Det har været afgørende for os i valg af salmer og musik at blive i langfredagsmørket og ikke tage hul på påskedags glæde – at søge det håb som findes i lidelseshistorien og ikke låne fra den dag, som kommer. Det oplevedes faktisk som en forløsning endelig at kunne give sig hen til den rene smerte – uden de foregående ugers ambivalens.
